Tid: 20/08/2019 16:30 til 20/08/2019 18:30

Sted: Dansk Røde Kors, Blegdamsvej, København

Arrangør: N/A

Ambassadørmøde: Klima, skrøbelighed og konflikt

Røde Kors i Danmark inviterer i samarbejde med Udenrigsministeriet til en eftermiddag med fokus på klima, skrøbelighed og konflikt. Der er dialog med ambassadører, klima rollespil og ”Oplevelsen”, Dansk Røde Kors nye interaktive udstilling.

Klimaforandringer sætter livsvigtige ressourcer under pres, såsom vand og mad, og øger risikoen for fødevareusikkerhed og fordrivelse. Mange af de steder sker udviklingen i skrøbelige kontekster præget af konflikt, hvor stater har begrænset mulighed for at hjælpe en befolkning, der i forvejen er udsat.

Kom og bliv klogere på konsekvenser af klimaforandringer i Afghanistan, Uganda og Etiopien, og hør hvordan det påvirker ambassadernes arbejde.

Efter en introduktion til udfordringer og indsatser i de tre lande, vil I have mulighed for at deltage i et interaktivt klima rollespil ”Decisions for the Seasons” og prøve kræfter med beslutningstagning under uforudsigelige omstændigheder.

Herefter vil der være mulighed for i arbejdsgrupper at gå i dialog med og stille spørgsmål til de tre repræsentationschefer om, hvordan vi kan bidrage til at løse de komplekse udfordringer vi står overfor i lande præget af både klimaforandringer, skrøbelighed og konflikt. Afslutningsvis vil vi samle op på de erfaringer og anbefalinger eftermiddagen har frembragt.

Både Røde Kors i Danmark og Udenrigsministeriet arbejder på at finde langsigtede løsninger på landenes udfordringer forstærket af klimaforandringer.

Mød:

  • Generalsekretær i Røde Kors i Danmark, Anders Ladekarl
  • Ambassadør i Afghanistan, Nicolaj Heiberg
  • Repræsentationschef i Uganda, Majbrit Holm Jakobsen
  • Ambassadør i Etiopien, Karin Poulsen

Program

(Valgfrit:) 15.00-16.15: Oplevelsen

16.30 – 16.55: Røde Kors i Danmark byder velkommen og kort præsentation ved ambassaderne

16.55 – 17.35: Interaktivt klima rollespil

17.35 – 18.10: Diskussion i de 3 landegrupper

18.10 – 18.30: Opsamling på landegrupperne og afsluttende kommentarer ved Anders Ladekarl

Angiv venligst hvilken gruppe I ønsker at deltage i (1. + 2. prioritet). Grupperne er som følger: 1. Etiopien 2. Uganda 3. Afghanistan.

Bemærk at der er begrænsede pladser, hvor tilmelding er først til mølle.

Tilmelding senest d. 16. august 2019 via dette link

Ved spørgsmål skriv til: [email protected]