Arabian Nights: Looking for Oum Kulthum + debat om det iransk-arabiske kulturmøde

Den 6. september varmer vi op til ‘Looking for Oum Kulthum’ med oplæg og debat om det iransk-arabiske kulturmøde.

Hvor har de to stolte kulturer fællestræk – og hvor har de forskelle? Hvor og hvornår i historien har kunst og kultur været med til at skabe sammenhæng, dialog eller dynamiske sammenstød mellem det iranske og der arabiske?

Den 6. september inviterer vi til en samtale om det arabiske og det iranske kulturmøde før og nu. Gæster er underviserne Claus Valling Pedersen og Ulla Prien fra Københavns Universitet og Naghmeh Mahmoudi Kashani, der er konsulent hos ngo’en Oxfam IBIS.

Samtalen foregår på dansk og varer ca. 45 minutter, inden vi runder af med filmen ‘Looking for Oum Kulthum’ – et portræt af et arabisk ikon skabt af en iransk-født kunstner.

Billetpris: 100/70 kr.

Om filmen ”Looking for Oum Kulthum”
Instruktør: Shirin Neshat, Shoja Azari.

Oum Kulthum er et navn, der for alle voksne i den arabiske verden emmer af overlegen elegance, kraft og skønhed: En sangerinde og skuespillerinde, hvis stemme fra 1920’erne til 60’erne transcenderede landegrænser og klasseskel.

Det er balancegangen mellem forventning, selvstændighed og bekræftelse, der er omdrejningspunkt i Shirin Neshats biografiske skildring af ikonet Kulthum, der døde i 1975.

Den iranskfødte instruktør (der slog igennem i USA og Europa som fundamentalismekritisk videokunstner og fandt et bredere publikum med den fabulerende feministiske spillefilm ‘Kvinder uden mænd’ i 2009) har her lavet et portræt af den arabiske verdens kendteste kvinde i sin karakteristiske stil: Drømmende kamerabevægelser, stemningsmættede rum og et særligt blik for symmetri og kontrast.

At kalde Shirin Neshat en visuelt overlegen kunstner er en underdrivelse: Billederne suger blikket til sig med dybrøde draperier, skinnede silke mod hud, mosaikbelagte haller, skove af fez’er, og indimellem surreelle optrin som et helt rum fyldt med Oum Kulthum-kloner!

Vi er alene med Kulthum som både tvivlrådig ung og stolt gammel kone. Vi er med på skramlede vandpibecafeer, hvor almuens blikke er samlet på en transistor – og med på scenen i lange, smægtende sangsekvenser.

Kerneøjeblikkene er der, hvor et individ fanges af andres forventningsfulde blikke. Og man mærker, at Neshat selv kender følelsen. For som titlen antyder, er ‘Looking for Oum Kulthum’ også en metafilm; vi følger tilblivelse af filmen selv i en fiktiv udgave, hvor Shirin Neshat er erstattet af en anden iransk kvinde, Mitra, der hverken har det let som kvinde i filmbranchen, som ikke-araber eller som kosmopolitisk familiemenneske.

Mitras miljø er flersproget og dynamisk, og gennem det bliver filmen i sig selv en diskussion af både kunstnerisk frihed, appropriation, kvindekamp og politik.