Tid: 29/10/2019 16:30 til 29/10/2019 19:30

Sted: CISU, Klosterport 4X, 3. sal, 8000 Arhus C

Arrangør: N/A

CISU: I dybden med klima (Aarhus)

Dette kursus holdes af CISU for organisationer, der arbejder – eller gerne vil i gang med at arbejde strategisk med klima i deres udviklingsindsatser samt alle der interesserer sig for klima og for de politiske rammer for klimahandling. Herunder muligheder for hvordan disse kan bruges i det lokale, nationale og internationale udviklingsarbejde.

Vi vil give deltagerne et overblik over de vigtigste organisationer og strukturer indenfor klimaområdet, såsom Parisaftalen fra 2015 og FN’s Klimakonvention. Deltagerne får også viden om, hvordan disse strukturer kan bruges til at arbejde konkret og strategisk med klima i udviklingsarbejdet.

Deltagerne introduceres til udviklingslandenes klimaproblematikker, og hvordan de er tæt relateret til øget fattigdom og en række andre problematikker. Kurset giver et overblik over den komplekse globale politiske ramme for verdensmål 13 (klimahandling), FN’s Klimakonvention, herunder Parisaftalen og klimafinansiering, og hvordan de er relateret til nationale klimaplaner og de enkelte landes forpligtelser.

Der gives inspiration via konkrete eksempler til, hvordan klima kan integreres strategisk i lokale udviklingsindsatser – også i det politiske arbejde. Det kan eksempelvis være indenfor landbrug, sundhed, jobskabelse, energi og fødevaresikkerhed. Fokus er på, hvordan klima kan integreres i det politiske arbejde, men også hvordan viden om nationale klimaplaner, og de enkelte landes forpligtelser kan bruges aktivt i andre typer af udviklingsindsatser.

Pris: 50 kr.

OBS! online tilmelding lukker 48 timer før – kontakt [email protected]