Tid: 06/02/2019 17:30 til 06/02/2019 17:30
Sted: Cinemateket, CARL, Gothersgade 55 1123 København K
Arrangør: N/A
Docs & Talks: Hjertelandet – om thailandske kvinder dre har giftet sig med danske mænd (København)
Se eller gense ’Hjertelandet’ og mød filmens hovedrolleindehaver Sommai Molbæk og antropolog Sine Plambech til en samtale om det at lade sit liv og sine valg være omdrejningspunktet i en film og et forskningsprojekt – og om værdien af at lade sin historie fortælle til den brede befolkning.
Få et indblik i, hvordan antropologisk feltarbejde og migrationsforskning forvandles til en prisvindende dokumentarfilm. Gennem ti år har filmskaber og antropolog Janus Metz og DIIS-seniorforsker Sine Plambech fulgt en håndfuld familier, som gennem arrangerede ægteskaber binder to perifere områder i Danmark og Thailand tæt sammen. Det er blevet til filmen ‘Hjertelandet’, en alternativ kærligheds- og migrationshistorie. Filmen havde danmarkspremiere i efteråret 2018 og har siden rejst verden rundt på festivaler.
Læs også Sine Plambechs artikel Forskning på film når et større publikum
Debatten foregår på dansk og varer ca. 50 min. Billetpris: 95/65 kr.
Filmen: Hjertelandet
Der er en verden til forskel på nordjyske, vindblæste Thy og Pattaya i Thailand, men i Janus Metz og Sine Plambechs fornemt registrerende og vanvittigt flotte dokumentar ‘Hjertelandet’ etableres der sammenhænge mellem de to verdener. ‘Hjertelandet’ er optaget ti år efter Metz’ ‘Fra Thailand til Thy’ og følger den tidligere sexarbejder Sommai, der stadig efter 25 år i Thy agerer giftekniv mellem danske mænd og thaikvinder.
Om filmen
Instruktør: Janus Metz, Sine Plambech
Appearances: Sommai Molbæk, Niels Jørgen Molbæk, Jarinya Andersen, Kjeld B. Andersen
Danmark, 2018
Varighed: 90 min.
Engelske undertekster
Tilladt for børn over 15 år