Tid: 01/02/2019 16:45 til 01/02/2019 16:45
Sted: Cinemateket, CARL, Gothersgade 55 1123 København K
Arrangør: N/A
Docs & Talks: Klimatilpasning og klimamobilitet i Vietnam (København)
Hvad gør vi for at afbøde konsekvenserne af de klimaforandringer, som vi bliver nødt til at leve med og tilpasse os efter?
Det diskuterer ph.d. Lily Lindegaard, der har forsket i klimatilpasning og klimamobilitet i Vietnam, og tidligere nødhjælpschef for FN i Stillehavsområdet, Sune Gudnitz.
Debatten foregår på engelsk og varer ca. 50 min. Billetpris: 95/65 kr.
Filmen: Anote’s Ark
Tænk, hvis dit hjemland blev opslugt af havet.
Klimaforandringerne truer det lille ørige Kiribati med total udslettelse, og indbyggerne må forberede sig på en fremtid i klimaeksil. ‘Anote’s Ark’ følger dels ørigets daværende præsident Anote Tongs indædte kamp for at skabe international bevågenhed og for at sikre kiribatiernes overlevelse og kulturarv – og dels den unge mor Sermary, som helt bogstaveligt kæmper mod vandstanden og samtidig prøver at forlige sig med tanken om et nyt liv i New Zealand.
Med blik for det etnografiske har Rytz skabt en vedkommende og usentimental fortælling om, hvad havstigningens barske realiteter betyder for almindelige mennesker.
Om filmen
Instruktør: Matthieu Rytz
Canada, 2018
Varighed: 77 min.
Engelske undertekster