Tid: 01/04/2019 19:00 til 01/04/2019 21:30
Sted: Kvarterhuset Amagerbro Jemtelandsgade 3, 2300 København S
Arrangør: N/A
Dokumentar: Uden min far (København)
Dokumentar 2018 / 45 min. / Instruktør Vibeke Bryld
Olivers far er soldat og skal udsendes til Sydsudan i et halvt år. Han kender ikke landet, ved ikke hvordan der ser ud, og hvad deres far egentlig skal lave.
Men de ved, der er krig, og det sætter mange tanker og følelser i gang, som er rigtig svære.
Med blikket i øjenhøjde oplever vi, hvordan farens udsendelse føles for en dreng på 14-15 år. En dreng, der som mange andre drenge elsker skydespil og krigslege.
Men som hader tanken om krig i virkeligheden. Jo længere tid far er væk, jo mere trækker Oliver sig ind i sin egen verden.
Olivers værste mareridt er realiteten for andre børn, som har oplevet fædre, der er kommet mere eller mindre mærkede hjem fra krig. Fædre, der har PTSD, fædre, der har set ting, de ikke kan glemme, fædre, der har mistet kammerater i krig.
Om Vibeke Bryld
Instruktør. Bor i København. Uddannet i København og London. Har en bachelorgrad i litteraturvidenskab og filosofi og en master fra dokumentarlinjen på Goldsmiths College, University of London.
Brylds dokumentar om Nordkorea, “Bedtime Stories from the Axis Evil” (2011), var nomineret til en Robert for bedste korte dokumentar, samt til HotDocs og Nordisk Panorama. “Pebbles at Your Door”, der også fokuserer på Nordkorea, var udtaget til kortfilmkonkurrencen til Berlinalen i 2015.
Arrangeret af Auteur Filmklub
Billetter: https://billetto.dk/e/uden-min-far-med-instruktor-vibeke-bryld-billetter-331125