Tid: 26/02/2022 13:00 til 26/02/2022 16:00

Sted: Gjethuset, Gjethusvej 5, 3300 Frederiksværk.

Arrangør: Gjerthuset og Marie Visti

Fernisering på udstillingen Kampala Street Fashion (Frederiksværk)

Et af billederne fra udstillingen.

Gjethuset inviterer til fernisering den 26. februar kl. 13.00-16.00 på fotoudstillingen Kampala Street Fashion v. Marie Visti.

Da Marie Visti i 2016 vendte tilbage til Ugandas hovedstad Kampala efter seks år, blev hun overvældet af de mange kvinder, som var usædvanligt smukt og kreativt klædt i forunderlige fusioner af afrikansk og europæisk, genbrug og nyt.

Sammen med fotografen Jjumba Martin besluttede hun at dokumentere kvindernes fantastiske beklædning og markante tilstedeværelse i gadebilledet. Det blev til de 50 kvindeportrætter som tilsammen udgør udstillingen ”Kampala Street Fashion”.

Læs Marie Vistis egen fortælling om udstillingens tilblivelse og Globalnyts Gerd Kieffer-Døssings anmeldelse af udstillingen i Rundetårn.

Fotoudstillingen kan opleves i perioden 26. februar til 25.marts.

Udstillingens åbningstider:
Tirsdag-fredag: 12-16
Lørdag:10-13

Der er gratis entre.