Tid: 29/04/2025 16:00 til 29/04/2025 18:30

Sted: Husets Biograf, Rådhusstræde 13, København

Arrangør: Husets Biograf og Global Aktion

Film om sangeren Mariem Hassan og hendes kamp for et frit Vestsahara (København)

Husets Biograf viser i samarbejde med Global Aktion en helt ny film om sangeren Mariem Hassan, hendes liv og karriere, som er flettet sammen med saharawiernes – Vestsaharas oprindelige indbyggere – kamp mod den marokkanske besættelse, som snart har varet i 50 år.

Filmen hedder Haiyu – Rebel Singer Mariem Hassan and the Struggle for a Free Western Sahara

Mariam Hassan blev født i 1958 Vestsahara i en nomadefamilie, der måtte flygte, da Marokko besatte landet i 1975. Tre af hendes brødre blev dræbt i kamp mod Marokko, og Mariem Hassans sange var en del af kampen mod besættelsen. Hun boede en stor del af sit liv i Spanien.

Husets Biograf, Rådhusstræde 13, København viser filmen tirsdag den 29.april klokken 16.

Filmen bliver introduceret af to af dens producere, Mohamedsalam Werad fra Vestsahara og Alex Veitch fra Råfilm, Malmø. Der er gratis adgang til filmen.

Mariam Hassan døde af knoglekræft i 2015, men nåede forinden at udgive flere album med egne sange. Hun medvirkede også på flere internationale musikfestivaler.

Filmen er produceret af “Saharawi Voice & RåFILM (Sverige)