Tid:
Sted:
Arrangør: N/A
Filmaften om Sierra Leone – se “Forsoningens Dilemma”
Tid: Tirsdag d. 22. februar kl. 20
Sted: IBIS, Nørrebrogade 68 B, 3.Sal, 2200 København N
Filmvisningen er gratis og alle er velkomne.
Dokumentarfilmen “Forsoningens Dilemma” handler om to tidligere dødsfjender fra borgerkrigen, som gennemgår en forsoningsproces. Filmen har vundet 1. pladsen blandt Danidas Verdensbilledlegatfilm.
Tid: Tirsdag d. 22. februar kl. 20
Sted: IBIS, Nørrebrogade 68 B, 3.Sal, 2200 København N
Filmvisningen er gratis og alle er velkomne.
Dokumentarfilmen “Forsoningens Dilemma” handler om to tidligere dødsfjender fra borgerkrigen, som gennemgår en forsoningsproces. Filmen har vundet 1. pladsen blandt Danidas Verdensbilledlegatfilm.
Jeppe Kirk Jørgensen og Pernille Bervald Jørgensen, som har lavet filmen, kommer og fortæller om deres tur til Sierra Leone og processen omkring filmen, mens Connie Dupont fra IBIS fortæller om IBIS’ arbejde med uddannelse og demokrati i det tidligere borgerkrigshærgede land.
Yderligere oplysninger hos:
IBIS – Tlf. 35 35 87 88 / [email protected]
Om filmen:
Vil du kunne tilgive den, der har gjort dig ondt?
Sierra Leone i Vestafrika har fra 1991 til 2002 lidt under en brutal borgerkrig. Over 200.000 blev slået ihjel i kampene mellem regeringstropper og rebeller. 2 millioner drevet på flugt.
Både regeringshæren og rebellerne kidnappede små børn, som blev hjernevasket med stoffer og tvunget til at gå i krig. I krigens sidste fase blev volden grovere. Tusindvis fik hugget arme og ben af, som en advarsel mod at trodse rebellernes vilje.
Først for 8 år siden trak FN’s hovedstyrke sig ud af landet og de sidste soldater er først på vej ud nu – se også telegrammet
http://www.u-landsnyt.dk/nyhed/18-02-11/fns-fredsstyrke-f-rdig-i-sierra-leone-9-r-efter-bo
Mbosa er offer for rebellernes brutalitet. Jonathan er tidligere rebel. De skal nu mødes ansigt til ansigt for første gang siden krigen. Mbosa er overbevist om at Jonathan brændte hans hus og slog hans onkel ihjel. Hvis forsoningen skal lykkedes, skal ofret tilgive rebellen. Men kan han tilgive den mand som har voldt ham så stor smerte?
Krigen rædsler har efterladt dybe ar hos hele befolkningen. Gamle dødsfjender lever nu side om side med et indebrændt had til hinanden. Så længe hadet trives, vil hverken børn eller voksne få en fremtid. Landets fremtid afhænger af befolkningens vilje til at lægge fortidens rædsler bag sig. Ellers risikerer Sierra Leone at blive kastet ud i endnu en altødelæggende borgerkrig.
Organisationen Hope Sierra Leone har siden krigens slutning arrangeret forsoningsmøder, hvor fjenderne konfronteres ansigt til ansigt. Ved hjælp af enkle dialogøvelser forsøger Hope Sierra Leone at skabe fred og udvikling i den fattige tidl. britiske koloni.