Tid:

Sted:

Arrangør: N/A

Fotoudstilling: ROUTEless? i Aalborg

Tid: 14 – 30. januar, alle ugens dage kl. 9 – 22

Sted: Nordkraft, Kjellerups Torv, 9000 Aalborg

Nordkraft er placeret centralt i Aalborg og kan nemt nås via bybusnettet.
Nærmeste stoppested er pt. Medborgerhuset, som betjenes af buslinierne 11 og 14 samt af Servicebusserne S1 og S2.


Tid: 14 – 30. januar, alle ugens dage kl. 9 – 22

Sted: Nordkraft, Kjellerups Torv, 9000 Aalborg

Nordkraft er placeret centralt i Aalborg og kan nemt nås via bybusnettet.
Nærmeste stoppested er pt. Medborgerhuset, som betjenes af buslinierne 11 og 14 samt af Servicebusserne S1 og S2.

Fotoudstillingen havde fernisering i Aalborg fredag d. 14 januar, og vil kunne opleves på Nordkraft frem til d. 30 januar, hvorefter den rykker videre til Odense og Århus.

Projektet ROUTEless? laves i tæt samarbejde med Dansk Røde Kors og startede ud på asylcentret Sjælsmark, som er modtagecenter for unge uledsagede asylansøgere under 18 år. Hovedparten kommer fra Afghanistan, men der er også unge fra Syrien, Iran, Irak, Indien, Bangladesh og flere afrikanske lande.

Projektet er drevet af en mangfoldig gruppe af unge frivillige, primært i alderen 17 til 30 år fra DFUNK.

Projektnavnet ‘ROUTEless?’ er tænkt som en blanding af at være ’rootless’ (rodløs) og mangle en ’ROUTE’ (rute) i livet. Navnet afspejler således, at projektet inddrager unge asylansøgere, som kan siges at være midlertidigt ’rodløse’ og derudover ikke kender deres videre ’rute’ i livet, imens de afventer svar på deres asylsag.

For ikke at stemple de unge, sætter projektet samtidig spørgsmålstegn ’?’ ved det at være ’ROUTEless’ og lader det være op til de unge selv at formidle, hvordan de oplever det at være asylansøgere og bo på et asylcenter.

Håbet er, at de unges fotografier og fortællinger kan være med til at give et mere nuanceret billede af livet som ung uledsaget asylansøger i Danmark.

Formålet med projektet har således været at give de unge kompetencer i fotografi og formidling og hermed en mulighed for at fortælle egne historier til danskerne. De mange fotografier fortæller om livet og hverdagen som asylansøger på Sjælsmark, men vidner også om en gruppe ressourcestærke individer, der er fulde af visioner, drømme og håb.

Udover beretninger om fællesskabet ved måltiderne, fodboldkampe og drageflyvning afspejler billederne også dybe tanker og følelser som sorg, glæde og frustrationer. Flere af fotografierne akkompagneres af tekst i form af digte og historier fra de unge fotografers eget liv.

Udstillingen er stablet på benene efter 3 ugers intensiv fotoworkshop med en gruppe unge uledsagede asylansøgere under 18 år på asylcentret Sjælsmark i Nordsjælland.

I løbet af efteråret har DFUNK afholdt tre ugers fotoworkshop på modtagercentret Sjælsmark, hvor blandt andre fotograf Jacob Holdt og filminstruktør Manyar Parwani har holdt oplæg for 36 unge uledsagede asylansøgere. Danskere fra alle dele af landet har doneret digitalkameraer til fotoprojektet og fulgt projektet med stor interesse.

Yderligere oplysninger hos: Projektleder Marie Kock Nielsen på telefon 3082 7730 eller [email protected].

Du kan også følge projektet på www.routeless.org eller ved at blive fan af ’ROUTEless?’ på Facebook.