Tid: 23/05/2019 16:30 til 23/05/2019 18:00

Sted: CISU, Klosterport 4X, 3 sal, 8000 Aarhus C

Arrangør: N/A

Fyraftensmøde: Colombia – Krig eller fred? (Aarhus)

I november 2016 underskrev guerillagruppen FARC og regeringen en fredsaftale efter mere end 50 års væbnet konflikt og med over 7 mio. ofre. Det skete efter næsten fem års forhandlinger i Havana.

Men hvad er mulighederne for varig fred i Colombia? Og hvor er de største udfordringer? Hvilke interesser er på spil? Og hvad er det internationale samfunds rolle?

Indhold
Det er nogle af de spørgsmål ambassadør Mogens Pedersen vil diskutere på et fyraftensmøde på CISUs sekretariat i Aarhus torsdag 23. maj 16.30 – 18.00. Mødet er gratis og åbent for alle.

Mogens Pedersen vil fortælle om de vanskelige forhold i forbindelse med implementeringen af fredsaftalen, der langt fra har været lige ud af landevejen. Regeringen, der kom til magten i midten af sidste år, har stillet spørgsmålstegn ved nogle af nøgleelementerne i aftalen.

“Samtidig er der fortsat væbnede kampe rundt omkring i landet. Blandt andet af stadig eksisterende guerillagrupper og narkokateller. Og mange sociale ledere, blandt andet ledere af menneskerettighedsorganisationer og indianerledere, er blevet myrdet i det sidste års tid,” fortæller han.

Mogens Pedersen er den danske ambassadør for Colombia, Bolivia og Venezuela.