Tid: 23/01/2019 17:30 til 23/01/2019 19:30

Sted: Caritas Center Stenosgade Stenosgade 4A, 1616 København V

Arrangør: N/A

Fyraftensmøde: Dokumentar om krigen i Ukraine – og oplæg om Caritas’ arbejde i landet (København)

Kom til fyraftensmøde onsdag den 23. januar fra 17.30 – 19.30 i Caritas Center Stenosgade, og hør instruktør Simon Lereng Wilmont fortælle og vise klip fra sin prisvindende dokumentarfilm om krigen i Ukraine – The Distant Barking of Dogs

Filmen skildrer krigen set fra 10-årige Olegs synsvinkel. Oleg er forældreløs og bor derfor sammen med sin bedstemor i en lille landsby tæt på fronten i det østlige Ukraine.

Den glemte krig på kanten af Europa har siden 2014 drevet 1,5 millioner mennesker på flugt og slået tusinder ihjel.

Efterfølgende vil programkoordinator i Caritas Jesper Juul Rasmussen fortælle om det nødhjælpsarbejde som Caritas Danmark laver i samarbejde med Caritas Ukraine, for at hjælpe de mennesker der bor i krigszonen.

Efter oplægget vil der blive serveret ukrainsk aftensmad.

Arrangementet er gratis.

https://www.facebook.com/events/993004197557423/