Tid: 30/04/2025 16:00 til 30/04/2025 18:30

Sted: Østerbrohuset, Lokale 1, Østerbrohuset, Århusgade 103, 2100 København Ø.

Arrangør: Foreningen Globalnyt

Generalforsamling i Foreningen Globalnyt 2025

Dato 19. marts 2025

Den årlige ordinære generalforsamling i Foreningen Globalnyt, som står bag Globalnyt, afholdes onsdag den 30. april 2025, så sæt allerede nu kryds i kalenderen.

Dagsorden for generalforsamlingen samt relevante dokumenter vil blive delt på Globalnyt og sendt til medlemmerne.

Generalforsamlingen vil blive streamet, så du kan deltage som observatør. Du kan også give fuldmagt til en anden person.

I år søger foreningen nye bestyrelsesmedlemmer, der kan hjælpe Globalnyt med at fortsætte sin vækst og indfri ambitionen om at blive et digitalt forsamlingshus, hvor internationalt engagerede danskere mødes for at læse og lytte til gratis og uafhængig journalistik om verdens udvikling. Og hvor de store debatter om Danmarks globale engagement finder sted.

Hvis du tænker, det kunne være noget for dig, kan du læse mere om rollen som bestyrelsesmedlem her.

FØR generalforsamlingen afholder vi debat og lancerer den nye hjemmeside. Læs mere her.

Kære medlem af Foreningen Globalnyt

Bestyrelsen vil gerne invitere dig til ordinær generalforsamling onsdag den 30. april 2024 kl. 16.30 – 18.30.

Dagsorden ifølge vedtægternes §13, stk. 5:

  1. Valg af dirigent
  2. Valg af referent
  3. Bestyrelsens beretning
  4. Forelæggelse af regnskab til godkendelse
  5. Indkomne forslag
  6. Fastsættelse af kontingent for indeværende år
  7. Godkendelse af budget for indeværende år
  8. Valg af bestyrelse:

    På valg er:
    – Mikkel Hauschildt, kasserer – modtager genvalg
    – Nyvalg
    – Nyvalg
    – Nyvalg

    Ikke på valg er:
    – Lisbet Hegelund Fich, forperson
    – Lotte Dahlmann, medlem
    – Kim Jensen, medlem
    – Carsten Lakner, medlem

    Valg af suppleanter:
    – Nimbus Schmidt Poulsen, næstkasserer – modtager valg som suppleant
    – Helene Ellemann-Jensen, afgående næstforperson – modtager valg som suppleant
    – Helle Løvstø Severinsen, medlem – modtager valg som suppleant
    – Ingrid Pedersen, 2. suppleant – modtager genvalg

  9. Valg af revisor:
    Stig Skovly, Nærrevision
  10. Eventuelt.

Årsrapport 2024 for Foreningen Globalnyt

Medlemmer, der er indmeldt og har betalt kontingent senest en måned inden generalforsamlingen, har stemmeret på generalforsamlingen. Hvert medlem har 1 stemme. Der kan stemmes pr. skriftlig fuldmagt (elektronisk eller pr. brev). Hvert medlem kan højst medbringe 1 fuldmagt. Alle medlemmer, der har betalt kontingent på dagen for generalforsamlingen, er valgbare.

Medlemsforslag, der ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling, skal i elektronisk form være bestyrelsen i hænde senest to uger inden generalforsamlingen.

Vel mødt.

På bestyrelsens vegne – 19. marts 2025

Lisbet Hegelund Fich

Forperson