Tid: 28/09/2019 12:30 til 28/09/2019 17:00
Sted: Ømborgen, Lindholmvej 13, 8680 Ry
Arrangør: N/A
Ghana Venskab: 40 års jubilæumsreception (Ry)
Kære medlem, bidragsyder, tidligere ansat i Ghana og Danmark, frivillig, forretningsforbindelse, udvekslingslærer, højskolerejselærer/deltager, praktikant i Ghana, konsulent, samarbejdspartner, ven af GV samt pressen.
Lørdag den 28. september kl. 12.30 – ca. 17 markerer vi, at det nu er 40 år siden Ghana Venskab (dengang Ghana Venskabsgrupperne) blev oprettet efter ide fra lægen Johannes Holm. Der er sket rigtig meget i de forløbne år med udviklingsbistanden og med Ghana Venskab, men vi synes, det er værd at fejre, at et udviklingseksperiment baseret på en venskabstanke har vist sig bæredygtigt og i stand til at producere markante resultater i Ghana samtidig med, at vi også som forening har flyttet os, så vi stadig er en livskraftig, innovativ og robust venskabsforening.
Det vil vi gerne fejre sammen med dig.
Det er samtidig en mulighed for at du kan få din egen fortælling om Ghana Venskab ført up to date.
Program:
12.30 – Velkomst v Katrine Skamris, forperson for Ghana Venskab
12:35 – Buffet
13:30 – Taler v GDCA formand, GV forperson med flere
14:30 – Releaseparty for udgivelsen af 40 Fortællinger: Et par udvalgte fortællinger v/ Estrid Hessellund og Roland Yahaya (alle får hæftet med de 40 fortællinger udleveret)
15:00 – Hygge, snak og kaffe
15:30 – Videohilsen fra Ghana
16:00 – Et par sange
Praktisk Info
Receptionen finder sted på Ømborgen, Lindholmvej 13 8680 Ry.
Samtidig med receptionen afholder Ghana Venskab sit årlige Ghana Seminar med emnet Fortælling og udvikling (se program på www.ghanavenskab.dk). Lørdag aften kl. 19 er der festmiddag, som det også er muligt at deltage i.
Tilmeld dig på mail: [email protected]
Receptionen er naturligvis gratis, men festmiddagen lørdag aften koster 175.-
(er du tilmeldt seminaret behøver du ikke tilmelde dig til receptionen)