Tid: 05/05/2022 09:00 til 05/05/2022 14:30
Sted: Provianthuset ved Christiansborg
Arrangør: 92-gruppen
Global biodiversitetskrise: Danmarks rolle og handlemuligheder
Vi befinder os lige nu i en global biodiversitetskrise, hvor arter forsvinder med større hastighed end nogensinde før i menneskets historie. Konsekvenserne af denne krise er gennemgribende, da biodiversitet udgør fundamentet for økosystemernes evne til at udføre livsvigtige funktioner og services, som har afgørende betydning for vores livsvilkår her på Jorden.
De sidste 20 års globale indsatser for at standse denne krise gennem FN’s Biodiversitetskonvention (CBD), har indtil nu slået fejl. Lige nu er verdenssamfundet ved at fastsætte en ny rammesættende aftale med globale målsætninger for biodiversitet, der skal guide verdens indsats på biodiversitetsområdet indtil 2030 og som skal vedtages senere i år. Til trods for vigtigheden af denne nye globale aftale, har den ikke fået det tilstrækkelige politiske og offentlige fokus, ligesom biodiversitet generelt ikke får den opmærksomhed, der er nødvendig og yderst presserende.
Derfor inviterer 92-gruppen til konference, der vil fokusere på dette tema forud for den 15. Partskonference for FN’s Biodiversitetskonvention (COP15), hvor den nye globale aftale skal vedtages. Konferencen vil sætte fokus på biodiversitetskrisen, forventningerne til COP15, de nye målsætninger, og Danmarks rolle og muligheder for handling i et globalt perspektiv.
Der vil være oplæg fra:
- Miljøminister Lea Wermelin (S)
- Christian Prip, Fridtjof Nansens Institut
- Jonas Geldmann, CMEC KU
- Bo Øksnebjerg, WWF
- Jakob Kronik, Verdens Skove
- Miljøordførere fra Folketinget
- Med flere
Udover oplæg vil der være tid til spørgsmål og debat.
Endeligt program følger snarest.
Tidspunkt og sted:
Konferencen foregår den 5. maj mellem 9:00-14:30 i Pro. D. lokalet i Provianthuset ved Christiansborg og inkluderer vegansk frokostforplejning.
Arrangementet er gratis, men tilmelding er nødvendig.
Tilmeld dig her: https://92grp-biodiversitet.nemtilmeld.dk/1/
OBS – vi opfordrer til hurtig tilmelding, da der er begrænsede pladser
Kontakt og yderligere information
Silje Heldt Zaltzman
[email protected]