Tid: 17/05/2019 12:00 til 18/05/2019 22:00

Sted: Havnegade, 1058 København K, Danmark

Arrangør: N/A

GRO festival for mad & klima

I bededagsferien bliver Havnegade forvandlet til et mekka af stader, scener, workshops, børneaktiviteter og folkekøkkener. Ved kajen ligger båden Anton klar til at invitere ombord. Du kan lege med lækre råvarer i køkkenet, få jord på fingrene i spireworkshops eller deltage i debatter om industrielt landbrug og kolonialisme.

På festivalen udfordrer vi eksisterende dogmer og udforsker mulige alternativer. Vi stiller skarpt på Verdensmål 13: Klimaindsats.

Vores nuværende madsystemer har store konsekvenser for vores klima, klode og de mennesker, der bor på den. Heldigvis slutter historien ikke her – for over hele verden arbejder folk med alternativer, der giver beslutningskraft tilbage til lokalsamfund og producerer mad i overensstemmelse med de økosystemer, vi lever af.

Så tag din ven, datter eller morfar under armen og vær med til at udforske et mere bæredygtigt madsystem!

 

– PROGRAM FREDAG –

 

SCENETELTET:

Kl. 12-12:45: Åbning af GRO: Mad og magt – en overset klimadiskussion

Kl. 13-13:45: Madsuverænitet: hvaffor noget??

Kl. 14-14:45: Det danske landbrug – myter og fakta

 

DIALOGTELTET:

Kl. 16-16:45: EU’s fiskeriaftaler med udviklingslande: Vindere og tabere

Kl. 17-17:45: Svinefabrikker eller bæredygtigt landbrug – hvad går din pensionsopsparing til?

 

– PROGRAM LØRDAG –

 

SCENETELTET:

Kl. 11-12: Politikerne møder GRO

Kl. 14-14:45: Når magt vokser som ukrudt – en tegneserie om mega mergers (in English)

Kl. 13-13:45:I Verdensmålenes tegn

Kl. 14-14:45: Fra Zimbabwe til Danmark: Hvordan kan madsuverænitet se ud i en dansk kontekst?

Kl. 16-16:45: Hvem ejer landet?

Kl. 17-17:45: Samtale om EU’s landbrugsstøtte: Undergraver den små, bæredygtige landbrug i EU og Afrika?

 

DIALOGTELTET:

Kl. 11-11:45: To meat or not to meat?

Kl. 17-19:Hvordan skaber vi en madbevægelse?

 

Se det detaljerede program med info om stadeholdere, workshops og folkekøkken på grofestival.dk!

 

DELTAGELSE PÅ FESTIVALEN ER GRATIS, dog kan der kræves brugerbetaling på enkelte workshops og aktiviteter til at dække materialeomkostninger.

 

I forlængelse af GRO Festival afholdes efterfesten Støttebar for Free the Soil den 18. maj i Folkets Hus. Der vil være sprød musik, lækre drinks og god stemning!

Støttet af:

Festivalen har modtaget støtte fra EU via FRAME, VOICE, REPORT, Globalt Fokus, Europanævnet samt CISU. Begivenheden er produceret med økonomisk støtte fra den Europæiske Union. Afsenderen af denne begivenhed er alene ansvarlig for indholdet. Det afspejler på ingen måde EU’s holdning.

Mere info her