Tid: 09/10/2018 17:00 til 09/10/2018 18:30

Sted: DUF, Scherfigsvej 5, 2100 København Ø

Arrangør: N/A

Infoaften: Er du DUFs næste ungdomsdelegat? (København)

OBS. Dette er et åbent møde, tilmelding er derfor ikke nødvendig.

I 2019 sender DUF 6 ungdomsdelegater til forskellige multilaterale fora, de fleste i FN, hvor de skal deltage som repræsentanter for den danske ungdom. Ungdomsdelegaterne er også med til at forankre verdensmål og globale dagsordener blandt unge i Danmark. Til den opgave søger DUF nu 5 nye delegater der brænder for at påtage sig den opgave

De nuværende ungdomsdelegater vil holde oplæg ved mødet, og fortælle om deres år som delegat, deres baggrunde for at søge, og give gode råd til interesserede ansøgere. Derudover vil vi også fortælle om de 3 tematiske områder delegaterne hører under, og om væsentligheden ved at have unge repræsentanter til stede ved internationale fora. Efter mødet vil der være mulighed for en personlig samtale med delegaterne.

Til informationsmødet vil deltagere modtage alt praktisk information, om ansøgningsprocessen og hvordan de selv kan blive indstillet af deres medlemsorganisation.

Du får:

  • Information om ungdomsdelegaternes arbejde, dets omfang og de tematiske områder
  • Viden om ansøgningsprocessen og inspiration til din egen ansøgning
  • Mulighed for at erfaringsudveksle med delegaterne og andre deltagere

Praktisk: 
Læs mere om ungdomsdelegatprogrammet her

Se stillingsopslag samt ansøgningsskema her

Målgruppe:
Medlemmer af DUFs medlemsorganisationer samt andre ungdomsorganisationer der er internationalt aktive, og som er interesserede i ungdomsdelegatprogrammet.

Program for arrangementet:

17.00: Velkommen v. DUF

Herunder, væsentligheden af ungdomsdelegatprogrammet i DUF og ungdomsdelegatprogrammets historie og introduktionsrunde.

17:10: introduktion til virket som ungdomsdelegat v. Ungdomsdelegaterne

Ungdomsdelegaterne vil fortælle om deres baggrund og hvorfor de søgte stillingen som ungdomsdelegat. Derudover vil de fortælle om hvad de har forsøgt at ændre i deres virke, og give en status på hvordan det går med at give unge en stemme i multilaterale beslutningsprocesser samt forankre globale agendaer blandt unge i Danmark. Delegaterne vil også give gode råd til fremtidige ansøgere.

17:40: Udenrigsministeriets syn på ungdomsdelegatprogrammet v. Thomas Eilertzen (global ungerådgiver i Udenrigsministeriet)

17:45: DUFs understøttelse af ungdomsdelegater v. Maria, International Konsulent, DUF.

18-18.30: Reception med mulighed for forsat samtale med ungdomsdelegaterne og DUF.