Tid: 04/05/2022 08:30 til 04/05/2022 10:30
Sted: Eigtveds Pakhus, Salon A
Arrangør: Kontoret for Mellemøsten og Nordafrika, Udenrigsministeriet
Informationsmøde om kommunikation i den nye fase af DAPP
Udenrigsministeriets MENA-kontor inviterer til morgenmøde onsdag den 4. maj 2022 kl. 8.30 om den nye kommunikationsindsats under Dansk-Arabisk Partnerskabsprogram (DAPP) 2022-2027. Mødet finder sted i Eigtveds Pakhus i Salon A. Formålet med mødet er at give et overblik over det nye kommunikationskoncept samt det videre forløb med udbud af opgaven som forvalter af kommunikationspuljen. På mødet vil vi også drøfte idéer til kommunikationsindsatsen for de kommende år i lyset af både hidtidige erfaringer og fokusområder under det nye DAPP, hvor unge er i fokus i forhold til rettigheder, inklusion, jobskabelse og iværksætteri.
Vi håber, I har lyst til at deltage og beder om tilmelding senest den 29. april 2022 til [email protected].