Tid: 30/04/2022 10:00 til 30/04/2022 19:00
Sted: Montebello Allé 1, 3000 Helsingør
Arrangør: Den Internationale Højskole
Internationalt Folkemøde
Den Internationale Højskole fylder 100 år og det fejres med et Internatonalt Folkemøde.
Dagen starter med et fredsseminar fra 10.00-12.50. Deltager her er: Mogens Lykketoft, Ellen Margrethe Løj, Dan Smith (SIPRI) og dr. Alberto Fergusson der har været en central spiller i den colombianske fredsproces.
Efterfølgende kl. 13.00 åbner selve folkemødet. Her vil være oplæg og debatter: Jonas Poher Rasmussen (Flugt), Det ukrainsk-danske ungdomshus, FN-forbundet, Fribykunstnere om ytringsfrihed og menneskerettigheder, Extinction Rebellion om klimaaktivisme, formand for afghansk PEN, Fredsministeriet og mange andre.
Isam B. (Outlandish) vil stå for fællessang i selskab med vores forstander Søren Launbjerg. Desuden vil der være familievenlige aktiviteter som børneteater med Orla Frøsnapper, arts and craft og African Drum ’n Dance.
Der vil desuden være udstillinger og elevaktiviteter, hvor man kan overvære og være med til forskellige kulturelle møder, koncerter, rundvisninger, lege og spil fra hele verden og rig lejlighed til at møde højskolens mangfoldighed af elever og ansatte.
Yderligere information om jubilæet:
De fleste aktiviteter vil foregå på engelsk.