Tid: 18/10/2021 16:30 til 18/10/2021 19:30
Sted: Borups Højskole, Frederiksholms Kanal 24, 1220 København
Arrangør: N/A
Isi Foighel-dagen 2021
Forbrydelser mod menneskeheden og folkedrab – en performance-forelæsning ved professor Philippe Sands.
Philippe Sands er en internationalt anerkendt ekspert i folkeret. Han er forfatter til flere bestsellere, og på Borups Højskole holder han en ”performance-forelæsning” med ledsagelse af pianisten Guillaume de Chassy.
Forelæsningen har titlen ”Crimes against humanity and genocide revisited: from Nuremberg to now-a-day’s trials and ecocide” og er arrangeret af Institut for Menneskerettigheder.
Forelæsningen handler især om Hersch Lauterpacht og Raphael Lemkin, som efter Anden Verdenskrig på hver sin måde arbejdede for at give menneskerettighederne større international styrke. Lauterpacht formulerede begrebet ”forbrydelser mod menneskeheden”, og det er i høj grad Lemkins fortjeneste, at der i 1948 blev vedtaget en FN-konvention om folkedrab. Philippe Sands vil samtidig trække tråde fra Anden Verdenskrig til nogle af de aktuelle menneskeretlige udfordringer.
Vi har inviteret Sands og Lotte Leicht fra Human Rights Watch Europe til Danmark i anledning af den årlige Isi Foighel-dag.
Alle indlæg er på engelsk. Arrangementet er gratis, men kræver tilmelding via formularen nederst på denne side.
Program for Isi Foighel-dagen 2021
16:30 Velkomst og introduktion ved seniorforsker Eva Maria Lassen
16:45 Performance lecture by Professor Phillippe Sands QC.
Piano: Guillaume de Chassy
17:45 The legacy revisited: present trials of Syrian officers’ crimes against humanity. Lotte Leicht, Director, Human Rights Watch Europe
18:00 Samtale på scenen, spørgsmål og debat
18:45 – 19:30 Reception
På podiet
- Professor Philippe Sands QC er jura-professor og direktør for Center for International Courts and Tribunals ved University College London. Han er specialist i folkeret og optræder som advokat ved mange internationale domstole, herunder Den Internationale Domstol, EU -Domstolen, Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol og Den Internationale Straffedomstol. Han er forfatter til mange bøger om international ret. Hans bog Fra Øst-Vest-Gaden til Nürnberg (2016 / dansk udgave 2018) er blevet tildelt adskillige priser.
- Guillaume de Chassy er pianist og komponist. Han er en vigtig stemme på den franske kreative scene og optræder både i Frankrig og rundt om i verden. Han har samarbejdet med amerikanske og europæiske jazz-koryfæer samt med mange fornemme klassiske musikere. Han har været involveret i en bred vifte af projekter, der kombinerer tekster, visuelle virkemidler og musik.
- Lotte Leicht er direktør for Human Rights Watch’s kontor for Europa i Bruxelles. Hun er en kendt ekspert i europæisk fortalervirksomhed og specialist i internationale menneskerettigheder og humanitær lovgivning. Hun vidner ofte for internationale mellemstatslige organisationer, har foretaget undersøgelser af menneskerettigheder og humanitær lov i forskellige konfliktzoner og skrevet omfattende om menneskerettighedsspørgsmål til store publikationer.
Tilmelding
Arrangementet er gratis, men kræver tilmelding. Det sker på Institut for Menneskerettigheders hjemmeside – her kan du også læse mere om Isi Foighel-dagen.