Tid: 04/03/2021 13:15 til 04/03/2021 15:45

Sted: Webinar på Zoom

Arrangør: N/A

Klima, konflikt og migration

Udenrigspolitik i klimakrisens tidsalder  
Klimaforandringerne ændrer verden, som vi kender den. Det gælder ikke kun fysisk, men også politisk. For klimaforandringerne forstærker ikke kun risikoen for krige og konflikter, men skaber også hvert år millioner af klimaflygtninge, når mennesker i verdens mest klimaudsatte lande bliver tvunget til at flygte fra hus og hjem. 

Men hvordan påvirker klimaforandringerne Danmarks politiske muligheder for at påvirke verden?  

Det spørgsmål forsøger værterne CARE Danmark og Martin Lidegaard at besvare på et webinar, hvor vi, forud for den nye udenrigspolitiske strategi, har inviteret nogle af landets skarpeste hjerner til at diskutere Danmarks globale rolle med afsæt i spørgsmålene: 

Hvordan påvirker klimaforandringerne den globale sikkerheds- og flygtningesituation, og hvordan kan et lille land som Danmark overhovedet bidrage til at løse og forebygge problemer, der forstærkes af klimaforandringerne? 

Talere

Mikkel Vedby Rasmussen, dekan, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet. 

Connie Hedegaard, formand for henholdsvis Concito og KR Foundation. 

Panel

  • Martin Lidegaard, formand for Det Udenrigspolitiske Nævn samt udenrigsordfører, Det Radikale Venstre.  
  • Rasmus Stuhr Jakobsen, direktør, CARE Danmark. 
  • Katarina Ammitzbøll, udviklingsordfører, Det Konservative Folkeparti. 
  • Bjarke Møller, adjungeret professor CBS, fhv. direktør i Tænketanken Europa. 
  • Lily Lindegaard, forsker, bæredygtig udvikling og regeringsførelse, DIIS.  

Program 

13.15-13.20: Velkomst ved Mathias Høj Kristensen, klimarådgiver i CARE Danmark.  

13.20-13.30: Indledning ved Martin Lidegaard. 

13.30-14.00: Hvad betyder klimaforandringerne for Danmarks muligheder for at påvirke den globale sikkerheds- og migrationspolitik? Oplæg ved Mikkel Vedby Rasmussen.  

14.00-14-30: Hvilken forskel kan Danmark gøre, når det gælder den globale klima- og sikkerhedspolitik? Oplæg ved Connie Hedegaard. 

14.30-14:40: Pause  

14.40-15.30: Hvordan understøtter Danmark bedst en global bæredygtig udvikling? Paneldebat modereret af Sarah Kristine Johansen, politisk rådgiver, Globalt Fokus. 

15.30-15.45: Opsamling og afslutning. 

Praktisk info

Webinaret foregår på dansk, og det er gratis at deltage. Webinaret bliver optaget og kan efterfølgende ses på care.dk. Du kan tilmelde dig webinaret her.