Tid: 15/04/2021 15:00 til 15/04/2021 17:00
Sted: Online
Arrangør: N/A
Klimatorsdag: Klimaintegration indenfor vand og sanitet (SDG6) (online)
Webinaret er for organisationer, som er nysgerrige på, hvordan de kan komme i gang med at integrere klima i deres udviklingsarbejde særligt inden for vand og sanitet. Det er ikke en forudsætning, at I tidligere har arbejdet med klima for at deltage i kurset.
Formålet er at støtte organisationer til komme i gang med at integrere et klimaperspektiv i indsatser indenfor vand og sanitet.
Indenfor udviklingsarbejde er der et stadig større fokus på at adressere de klimaudfordringer, vi står overfor. Hvor målrettede klimaindsatser ofte udgør selvstændige projekter, er der også et stort behov for at indtænke klimahensyn og tilpasning til klimaforandringer indenfor en række sektorer. Det gør sig også i høj grad gældende indenfor vand og sanitet, hvor der er et stigende behov for klimatilpasning og styrkelse af modstandsdygtighed overfor klimaforandringer.
For bedre at kunne støtte vores medlemmer i at integrere verdensmål 13 om klima i deres udviklingsarbejde, har CISU udviklet et praktisk og let anvendeligt redskab til at integrere klima i udviklingsindsatser. Redskabet er særligt relevant i planlægnings- og designfasen af nye projekter, da det indeholder en guide til, hvordan man kan undersøge, hvor – og om – det vil være relevant at indtænke klimaperspektiver. Det giver også konkrete eksempler på, hvordan klima kan mainstreames ind i indsatser indenfor verdensmål 6 i form af forslag til aktiviteter.
På webinaret vil Dansk Folkehjælp og Ulandsforeningen for Bæredygtig Udvikling fortælle om deres konkrete arbejde med at koble klimatilpasning og fattigdomsbekæmpelse indenfor verdensmål 6 om vand og sanitet. Derudover kommer en repræsentant fra Udenrigsministeriets nye kontor for Grønt Diplomati og Klima og fortæller om UMs nye fokus på klimatilpasning – med eksempler på ‘grønnings’ arbejdet særligt inden for vand. Sluttelig vil vi introducere CISUs nye klimatilpasnings lærings og dialog site.
Som forberedelse til webinaret skal du læse det af CISUs Climate Integration Tool som har fokus på verdensmål 6.
Derudover kan du se en kort video, der introducerer redskabet (link til video sendes til tilmeldte deltagere inden webinaret).
Kursusansvarlig: Rådgiver Maria Graversen / [email protected]
Webinaret er gratis men kræver tilmelding.
Tilmelding her.