Tid:
Sted:
Arrangør: N/A
Koncert: Den senegalesiske stjerne Youssou N’Dour gæster Vega!
Tid: Fredag d. 4. marts, kl. 21
Sted: VEGA – Musikkens Hus, Enghavevej 40, 1674 Vesterbro, Kbn
Normalpris: 370 kr. Følg dette rabatlink – og køb din billet til bare 300 kr.
Tid: Fredag d. 4. marts, kl. 21
Sted: VEGA – Musikkens Hus, Enghavevej 40, 1674 Vesterbro, Kbn
Normalpris: 370 kr. Følg dette rabatlink – og køb din billet til bare 300 kr.
Billetter (uden rabat) kan yderligere købes på www.billetlugen.dk, www.billetnet.dk, på Posthuset og i Fona.
Efter koncerten er der stort afterparty på Vega.
Youssou N’Dour har gennem årerne fået placeret den afrikanske musiktradition i første række blandt moderne global musik. Youssou N’Dour er kendt for sin blanding af traditionelle senegalesiske rytmer og vestlig musik.
Han har på mange måder skabt en helt ny musikstil med sine originale sange, hvor i de vigtigste ingredienser er den karakteristiske tørre plukkende guitar og tamatrommerne.
Verdens mest indflydsrige afrikanske kunstner
I 1984 indledte Youssou N’Dour et samarbejde med Peter Gabriel, hvilket ledte til en kontrakt med Virgin Records i 1988. Senere samme år deltog N’Dour i Ammesty Internationals “Human Rights Tour”.
I 1994 slog Youssou N’Dour for alvor igennem på det vestlige marked, da han sammen med Neneh Cherry udgav verdens hittet “Seven Seconds”. Siden da har Youssou N’Dour med sin omfattende musikproduktion fastslået sin position som sanger og stilfornyer og har øget interessen for verdenmusik.
I 2005 modtog han en yderst velfortjent Grammy for albummet Égypte, som bedste verdensmusikalbum.
Foruden sin musik er Youssou N’Dour kendt for sine politiske statements og sit velgørenhedsarbejde. I marts 2005 organiserede han Africa Live-koncerten i Dakar, hvor nogle af de mest velrenomerede afrikanske musikere optrådte.
Koncerten var del i “Roll Back Malaria”-kampagnen, der støttede bekæmpelsen af malaria. Han deltog også ved Live 8-koncerten i juli 2005, hvor han sang duet med Dido.
I 2008 indspillede Youssou N’ Dour sangen “We Can Fly” sammen med den danske sanglærke Julie Berthelsen. “We Can Fly” var den del et nordisk humanitært projekt, hvis formål var at hjælpe afrikanske kvinder til at opnå ligestilling og komme ud af deres fattigdom.
Youssou N’Dour er af bl.a. BBC blev udnævnt til at været verdens mest kendte afrikanske kunstner og af Time Magasin i 2008 til at være blandt de 100 mest indflydelsesrige mennesker i verden.
Suzanna Owiyo og Carlou D
Med sig, når han besøger Danmark i marts, har Youssou N’Dour sangeringen Suzanna Owiyo og hip hop-kunstneren Carlou D – to af tidens mest fremtrædende afrikanske kunstnere.
Suzanna Owiyo’s musik er en fusion af westkenyansk musik og moderne rytmer. Suzanna har flere gange optrådt på den internationale musikscene. Bla. ved Nelson Mandalas hyldestkoncert i London 2008.
Carlou D er en forrygende guitarist med en ren stemme og en ekstraordinær sans for rytme. Det forventes at Carlou D med udgivelse af sit seneste album vil blive Senegal’s næste store musikalske eksport.
Læs mere om Youssou N’Dour, Suzanna Owiyo og Carlou D. på www.motherland-musik.com og www.youssou.com
EKSTRA OPLEVELSE: “I bring what I love”
Som opvarmning til Youssou N’Dours koncert i Vega viser Cinemateket onsdag den 2. marts kl. 19:15 den prisvindende film “I Bring What I Love” om sangerens fascinerende liv og karriere. Filmen vises også søndag den 6. marts kl. 19:15.
“A singer with a voice so extraordinary that the history of Africa seems locked indside it”, Rolling Stone Magazine.
Billetter til filmen kan købes i Cinemateket fra fredag den 25. februar til 65 kr. (40 kr. for medlemmer).
Læs mere om filmen på: www.Ibringwhatilove.com