Tid: 11/09/2020 10:00 til 11/09/2020 16:00
Sted: Mogens Dahls Koncertsal, Snorresgade 22, 2300 København S
Arrangør: N/A
Konference: Glem ikke Afghanistan (København)
DACAAR har taget initiativ til en ny, stor Afghanistan-konference fordi vi i efteråret står ved flere korsveje i det civile hjælpearbejde i Afghanistan.
Hvordan fortsætter vi og verdens donorer efter nytår, hvor nye planer skal træde i kraft og vedtages i Geneve, København og andre steder? Tillader situationen civilt hjælpearbejde – og hvor meget – og ikke mindst hvordan? Skal Afghanistan fortsat være største modtagerland af dansk bistand med p.t. godt 400 mio. kroner om året? Og er corona den game-changer, som gør, at alt skal revurderes?
Kom til Mogens Dahls Koncertsal på Islands Brygge i København, Snorresgade 22 – 2300 København S, og vær med til et spændende program fra ca. 10-16.
Du vil høre blandt andre udviklingsminister Rasmus Prehn (S), den netop hjemkomne ambassadør i Kabul, Michael Lund Jeppesen, Politikens seniorkorrespondent, Anders Jerichow, David Vestenskov som er militærekspert hos Forsvarsakademiet, Tahmina Salik fra den afghanske diaspora i Danmark, John Morse, som leder DACAAR i Kabul, andre NGO´er i Afghanistan – DAC, Mission Øst, Dansk Flygtningehjælp og Dansk Folkehjælp – samt bl.a. Ulla Tørnæs (V) Katarina Ammitzboll (K), Eva Flyvholm fra Enhedslisten – samt SF-repræsentant og repræsentant for EU´s hjælpeorganisation, ECHO. Ordstyrer er journalist Keld Broksø.
Og først og fremmest får du selv rig lejlighed til at stille spørgsmål og få gode svar.
Konferencen foregår på engelsk, den er gratis – og der vil være gratis, beskeden forplejning undervejs.
Tilmelding
Der kommer snarest officiel indbydelse ud til DACAAR´s kontakter. Dvs., at hvis du gerne vil med, så skal du sende en mail hurtigst muligt til [email protected] og oplys navn, adresse, telefonnummer og e-mail. Så får du automatisk indbydelse og endeligt program tilsendt i god tid. Først derefter kan du tilmelde dig endeligt, men så er du sikker på at få den officielle invitation.
Vi glæder os til at se dig.
Med venlige hilsner fra DACAAR
Globalnyt er mediepartner på konferencen.