Tid: 21/02/2019 08:30 til 21/02/2019 12:30
Sted: Fællessalen på Christiansborg
Arrangør: N/A
Konference: Globale løsninger for flygtninge og migranter (København)
I slutningen af 2018 vedtog FN to nye aftaler for migration og flygtninge, som også Danmark tilsluttede sig.
Men hvad indebærer og betyder de to nye aftaler?
Hvordan kan Danmark og danske aktører handle på og fremme implementeringen af dem?
Og kan FN-aftalerne føre til et bedre og mere effektivt internationalt samarbejde om at beskytte sårbare grupper, der bevæger sig på tværs af grænser?
Med afsæt i disse spørgsmål inviterer Dansk Flygtningehjælp, Globalt Fokus, Folkekirkens Nødhjælp og FN-forbundet til konferencen ”Globale løsninger for flygtninge og migranter: FN’s aftaler og betydningen for Danmark ude og hjemme”.
Konferencen er gratis men kræver tilmelding. Du kan tilmelde dig her.
Program
8.30: Ankomst & morgenkaffe
9.00: Velkomst v. vært Mogens Jensen, MF (S) & repræsentant for arrangørerne Jørgen Estrup, formand for FN forbundet. Introduktion v. moderator Kirsten Larsen, journalist
9.20: Indledende oplæg v. Thomas Gammeltoft-Hansen, professor i migration og flygtningeret, Københavns Universitet
9.35: Panel I: Flygtningeaftalen – bedre beskyttelse og varige løsninger?
– FN-perspektivet v. Henrik Nordentoft, repræsentant for UNHCR i Nordeuropa
– DK-perspektivet v. Josephine Fock, direktør for Integration, Dansk Flygtningehjælp
– Felt-perspektivet v. Folkekirkens Nødhjælp (TBC)
10.20: Pause
10.35: Panel II: Migrationsaftalen – muligheder for mere reguleret migration?
– Ekspert-perspektivet v. Hans Lucht, seniorforsker, DIIS
– NGO-perspektivet v. Peter Klansø, Dansk Flygtningehjælp
– Virksomheds-perspektivet v. repræsentant fra erhvervslivet, TBC
11.15: Opsamlingspanel: Refleksioner fra Mads Fuglede, MF (V), Peter Hummelgaard, MF (S), Birgitte Qvist-Sørensen, generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp, Christian Friis Bach, generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp & Thomas Gammeltoft-Hansen.
12.25: Afrunding ved moderator Kirsten Larsen.
12.30: Frokost & tak for i dag!