Tid: 14/12/2017 13:30 til 14/12/2017 16:00

Sted: Røde Kors, Frivillighuset, Blegdamsvej 27, 2100 København Ø

Arrangør: N/A

Konference: Nødhjælp under forandring når krigen varer ved (København)

Efter seks år med krig er mere end halvdelen af Syriens befolkning drevet på flugt. Det internationale samfund kan ikke følge med de enorme behov i Syrien og de omkringliggende lande. Imens kæmper syrerne på flugt for at skabe et håb om en fremtid med mulighed for uddannelse, arbejde og et værdigt liv – ikke mindst for deres børn. 

Den endeløse krig stiller nye krav til både lokale aktører og til måden verdenssamfundet yder hjælp på. På den ene side er behovet for akut livreddende hjælp fortsat enormt. På den anden side står det klart, at mere varige løsninger også skal findes for krigens fordrevne både inde i Syrien og i nærområderne. På konferencen stiller vi skarpt på hjælpen til mennesker på flugt fra krigen i Syrien: Hvor- dan er den under forandring, og kan og skal vi fra dansk side gøre mere? 

Program

Ordstyrer: Sanne Gram Fadel, journalist, forfatter og udlandsredaktør på DR 

13.00-13.05: Velkomst og introduktion
Ved Anders Ladekarl, generalsekretær i Røde Kors

13.05-13.25: Ulla Tørnæs (V), minister for udviklingssamarbejde

13.30-13.50: Seks år med krig
Eng. Khaled Hboubati, præsident i Syrisk Arabisk Røde Halvmåne 

13.50-14.30: Broen mellem de akutte og langsigtede indsatser

  • Martin Bille Hermann, direktør for udviklingspolitik, Udenrigsministeriet
  • Bjarke Skaaning, katastrofechef, Røde Kors 
  • Jonas Vejsager Nøddekær, international direktør, Folkekirkens Nødhjælp 

14.30-15.00: Pause med kaffe og kage

15.00-15.30: Den danske indsats i nærområdet til krigen i Syrien

  • Erik Lundsgaarde, seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier 
  • Claus Haugaard Sørensen, fhv. humanitær rådgiver for EU-Kommissionsformand Juncker og fhv. direktør for ECHO 
  • Peter Thagesen, international underdirektør i DI

15.30-16.25: Paneldebat – skal vi gøre mere?

  • Michael Aastrup Jensen, udenrigs- og udviklingspolitisk ordfører for Venstre 
  • Nick Hækkerup, udenrigsordfører for Socialdemokratiet 
  • Anders Ladekarl, generalsekretær i Røde Kors
  • Peter Thagesen, international direktør i Dansk Industri 
  • Claus Haugaard Sørensen, fhv. humanitær rådgiver for EU-Kommissionsformand Juncker 

16.25-16.30: Afrunding
Ved Anders Ladekarl, generalsekretær i Røde Kors

Deltagelse og tilmelding

Konferencen er gratis og åben for alle interesserede, men tilmelding er nødvendig. 

Tilmeldingsfrist: Fredag den 8. december 2017 (først til mølle)

Tilmeld dig via denne onlineformular https://www.rodekors.dk/diverse/humanitaerkonference

Spørgsmål til konferencen kan rettes til Jeppe Würtz Petersen: [email protected]