Tid: 28/10/2019 18:30 til 28/10/2019 20:00
Sted: IDA Innovate, Kalvebod Brygge 33, 1560 København V
Arrangør: N/A
Når et land smelter ned – Zimbabwe-aften
Optimismen i Zimbabwe er svær at finde – for hver dag der går bliver situationen omkring fødevarer, sikkerhed og økonomi stadig mere sårbar. Kom og bliv klogere på situationen med Ingeniører Uden Grænser, i anledning af at vi har besøg af vores partner i Lupane-distriktet, som deler ud af sin viden. Sammen med et stærkt felt af viden på Zimbabwe vil vi tage en debat om potentialet og situation i landet hidtil og nu. Arrangementet er åbent for alle interesserede.
Program for aftenen
– Zimbabwes politiske og økonomiske udvikling før og nu v. Stig Jensen, lektor ved Center for Afrikastudier på Københavns Universitet
Stig har bred erfaring indenfor bæredygtighed, klima forandringer og konflikter i Afrika og har stor viden om krisen i Zimbabwe. Se hans profil
– Udfordringerne og hverdagen for en lille NGO i Zimbabwe v. Meck Sibanda, CYVAT
Adm. direktør for IUG’s partnerorganisation i Zimbabwe CYVAT er på besøg i Danmark. Han vil fortælle om sit arbejde i Christian Youth Volunteers Association Trust, som primært arbejder med skoler og sårbare unge i det vestlige Zimbabwe.
– Hverdagslivets sårbarhed i Zimbabwe: Hvordan får man hverdagen til at hænge sammen, når 10 kg kartofler koster 500 kr? v. Morten Thomsen og Maureen Brenda Boer
Maureen er født og opvokset i Zimbabwe og arbejder med internationalt humanitært arbejde. Morten er stifter af Livslinien og medstifter af Det Sociale Netværk. Morten arbejder på en ny organisation som bl.a. skal arbejde med udsatte mennesker i Zimbabwe.
– Afslutning med fælles dialog og spørgsmål fra salen
Aftenen foregår på engelsk. Det vil være muligt at have en uformel dialog med oplægsholdere, IUG’s projektgrupper i Zimbabwe og de øvrige deltagere efter det officielle program.