Tid: 22/10/2020 17:00 til 22/10/2020 17:00

Sted: PRESSEN, Politikens Hus, Vester Voldgade 33, København V. Dørene åbner kl. 16:30.

Arrangør: N/A

Politikens Frihedspris 2020

Prisen, på de 100.000 kroner, går i år til Svetlana Tikhanovskaja.
Svetlana Tikhanovskaja er en hviderussisk menneskeretsaktivist og politiker, der stillede op ved præsidentvalget i Hviderusland som oppositionens kandidat mod landets mangeårige magthaver, Alexander Lukasjenko. Hun besluttede at stille op, da hendes ægtefælle, politikeren og oppositionskandidaten Sergej Tikhanovskaja, blev arresteret og fængslet den 29. maj.

Svetlana Tikhanovskaja er med i den såkaldte trio af tre kvindelige aktivister og politikere, som er gået i spidsen for de omsiggribende demonstrationer mod diktaturet i Minsk.

Hun modtager Politikens Frihedspris for sin omfattende og modige indsats – sammen med trioen – i spidsen for de fredelige demonstrationer over hele Hviderusland med krav om et nyt demokratisk valg.

På torsdag gæster hun PRESSEN i Politikens Hus for at modtage prisen.

Mød hende i PRESSEN
100 af Politikens læsere kan være med til prisoverrækkelsen, som finder sted på torsdag 22. oktober 2020 klokken 17 i PRESSEN i Politikens Hus. Du kan også se med via live stream. Deltagelse – både i PRESSEN og digitalt – er gratis, men kræver billet.

Politikens Frihedspris er støttet af Politiken-Fonden.