Tid: 06/09/2019 15:00 til 06/09/2019 18:00
Sted: Valbyparken, Hammelstrupvej 100, 2540 København
Arrangør: N/A
Sex Jeopardy med Udviklingsminister Rasmus Prehn som gamemaster (København)
Eventet er en del af Ungdommens Folkemøde
Sex Jeopardy kan give et smil på læben og måske endda et godt grin, når vi dyster i kategorier som ”den første gang”, ”det kan da ikke passe” og ”sex i dag”. Udviklingsminister Rasmus Prehn styrer slagets gang, og to danske FN ungedelegater er holdkaptajner.
Den egentlige kamp er dog den internationale kamp om kvinders ret til at bestemme over egen krop i en verden, hvor næsten halvdelen af kvinder i Afrika, som ønsker at undgå graviditet, ikke har adgang til prævention. Og hvor millioner af piger bliver giftet bort hvert år, og alt for få unge får den nødvendige viden til at passe på sig selv og hinanden på vej ind i voksenlivet. Det er den samme verden, hvor nogle lande helst vender ryggen til disse problemer, mens Danmark hører til dem, der ufortrødent står på kvindernes side.
Så kampen er réel og bølgerne kan gå højt. Kom og vær med.