Tid: 03/12/2020 10:00 til 03/12/2020 12:30

Sted: Arbejdermuseet, Rømersgade 22, 1362 København K

Arrangør: N/A

Sociale rettigheder og grøn omstilling

Debat om hvordan vi sikrer både social tryghed og grøn omstilling
FN-forbundet og Globale Seniorer inviterer til konference, hvor du kan deltage virtuelt eller fysisk. 

De unge, velhavende byboere vil have et grønnere klima, de ældre, knap så velhavende i provinsen vil have fast arbejde og velfærd, viser en helt aktuel dansk analyse. Vores påstand er, at der ikke er noget reelt valg. Den grønne omstilling kræver social tryghed og omvendt. Både herhjemme og overalt i verden.

Vi lægger op til en debat af, hvordan denne sammenhæng, der er indbygget i FN’s 17 Verdensmål, skal sættes igennem i den aktuelle politik – i forhold til implementeringen af klimaloven, de igangværende finanslovsforhandlinger, regeringens handleplan for at leve op til Verdensmålene, EU’s New Green Deal etc. Hvordan sikrer vi på en gang mindre ulighed, social tryghed og grøn omstilling?

Per Michael Jespersen, Direktør for tænketanken Cevea

Mogens Lykketoft, Fhv. MF, minister, folketingsformand og formand for FN’s Generalforsamling

Morten Frederiksen, Lektor ved Institut for Sociologi og Socialt Arbejde, Aalborg Universitet

Nanna Højlund, Næstformand i Fagbevægelsens Hovedorganisation

Maria Bille Høeg, Chefkonsulent i Dansk Arbejdsgiverforening

Nadia Gullestrup Christensen, Ungdomsdelegat til FN for Dansk Ungdoms Fællesråd

Kirsten Larsen (moderator), Redaktionssekretær Globalnyt og journalist med speciale i FN

Tilmelding
Du kan tilmelde dig som enten virtuel eller fysisk deltager: https://fnforbundet.nemtilmeld.dk/154/
Der er plads til 45 personer i Festsalen p.gr. af Coronarestriktionerne.

Konferencen er støttet af Hermod Lannungs Fond