Tid:

Sted:

Arrangør: N/A

Stor høring: Mellemøsten – hvad nu?

Tid: Onsdag d. 9. februar kl. 13.30 – 15.30

Sted: Fællessalen, Christiansborg, 1240 København K

De Konservatives udenrigsordfører Naser Khader holder i samarbejde med Institut for Menneskerettigheder (IMR) høring om udviklingen i Mellemøsten.


Tid: Onsdag d. 9. februar kl. 13.30 – 15.30

Sted: Fællessalen, Christiansborg, 1240 København K

De Konservatives udenrigsordfører Naser Khader holder i samarbejde med Institut for Menneskerettigheder (IMR) høring om udviklingen i Mellemøsten.

De seneste ugers massive sociale protester i de arabiske lande har givet nye og ukendte kræfter til de demokratiske bevægelser, som i mange år har været succesfuldt undertrykt af de autoritære regeringer.

– Situationen i Mellemøsten er ved at ændre sig radikalt i disse dage. De massive protester viser, at der er stærke civile og sekulære kræfter, der vil demokratiet. Derfor er der behov for at genoverveje de gamle præmisser for dansk, europæisk og amerikansk udenrigspolitik over for de arabiske lande, siger Naser Khader om begrundelsen for høringen.

Formålet med høringen er at diskutere situationen i de arabiske lande – hvilke prioriteter skal vi lægge til grund for dansk udenrigspolitik over for de arabiske lande? Og skal man støtte demokrati og risikere ustabilitet, eller skal man fortsat bakke om status quo, som har vist sig mere ustabil end forventet?

Charlotte Flindt Pedersen fra Institut for Menneskerettigheder understreger, at de folkelige sociale protester i Tunesien har formået at bane vej for en demokratisk udvikling.

– Vi har en enestående mulighed for at præge udviklingen, hvis dansk udenrigspolitik støtter aktivt om menneskerettigheder og demokrati i de arabiske lande, siger hun.

PROGRAM

13.30
Åbning ved Naser Khader, MF (K)

13.45
Udenrigsminister Lene Espersen (K)

13.55
Charlotte Flindt Petersen, direktør for Institut for Menneskerettigheder

14.05
Panel diskussion: Skal man støtte de demokratiske bevægelser?
* Mogens Lykketoft, MF (S)
* Naser Khader, MF (K)
* Jakob Skovgaard-Petersen, dr. Phil, KU
* Helle Malmvig, seniorforsker, Ph.D. (DIIS)
* Hanna Ziadeh, stud.Ph.D. (Dansk Institut for Menneskerettigheder)

15.05
Åben diskussion

15.30
Afrunding

Arrangementet er GRATIS, men tilmelding påkrævet.

Tilmelding skal ske til Nina Berg Behnke på mailadressen [email protected] senest tirsdag den 8. februar.

Alternativt kan man kontakte Nina B. B. på tlf. 33 37 43 11

Yderligere oplysninger hos:
Presseansvarlig Martin Lassen-Vernal
e-mail: [email protected] eller på
tlf. 32 69 89 27 og 40 57 87 88