Tid: 05/11/2021 09:00 til 05/11/2021 15:00
Sted: DGI Huset Aarhus, Værkmestergade 17, 8000 Århus C
Arrangør: N/A
Temadag: Congolesiske kvoteflygtninge fra Rwanda
DRC Dansk Flygtningehjælp har aktuel erfaring med modtagelse og integration af kvoteflygtninge. Og vi har været med til at interviewe de congolesiske flygtninge i Rwanda, der forventes til Danmark i efteråret 2021.
På dette kursus får du indblik i de forhold, der gør, at der befinder sig cirka 75.000 congolesiske flygtninge i Rwanda. Du får viden om det liv, som kvoteflygtningene kommer fra i Rwanda, og hvad der karakteriserer den gruppe af flygtninge, der aktuelt er på vej. Endelig bliver du klædt på ift., hvad du særligt bør være opmærksom på, når du skal arbejde med integrationen af de nye flygtninge.
På temadagen får du oplæg fra:
Martine Villeneuve, Country Director, DRC Dansk Flygtningehjælps landekontor i DR Congo.
Hvordan er situationen i DR Congo? DRC har indsatser i de provinser i DR Congo, som kvoteflygtningene er flygtet fra.
Mads Ted Drud-Jensen, seniorrådgiver i Center for Udsatte Flygtninge.
Hvem er det, der kommer? Mads har været med til at interviewe de kvoteflygtninge, der kommer til Danmark, og han har udarbejdet det vidensnotat, du finder nedenfor på denne side.
Marianne Badstue, chef for Børn & Familie-afdelingen i DRC Integration.
Hvordan tager vi bedst imod de nye flygtninge, og hvilke faglige værktøjer kan vi med fordel benytte? Marianne er ansvarlig for DRC Integrations psykosociale indsatser for udsatte flygtningefamilier, og hun har praksiserfaring med arbejdet med kvoteflygtninge fra DR Congo.
Læs mere her.
Pris: 950 kr. Tilmelding her.