Tid: 14/10/2021 16:30 til 14/10/2021 18:30
Sted: Folkekirkens Nødhjælps lokaler, Meldalhsgade 3, 1613 København V.
Arrangør: N/A
Timbuktu Fonden afholder Fyraftensmøde om Finansloven 2022 og dansk udviklingsbistand.
Finanslovsudspillet markerer en endnu grønnere profil af udviklingsbistanden. Men er omlægningen samtidig et udsalg af de principper og de værdier, det danske udviklingssamarbejde har hvilet på gennem næsten 60 år? Det kigger dette års analyse fra Timbuktu Fonden af finanslovsforslaget nærmere på.
På mødet – arrangeret af Timbuktu Fonden og IDA Global Development – præsenteres analysen af forfatteren, der – som tidligere år – er journalist Jesper Heldgaard.
Anne Mette Kjær, professor ved Aarhus Universitet, mangeårig forsker i udviklingssamarbejde og siden 2020 også formand for Udviklingspolitisk Råd, ser nærmere på, om finanslovsforslaget er udtryk for bistand, der virker. Og to af de ordførere, der så sent som i juni var med til at forhandle den nye udviklingspolitiske strategi ”Fælles om Verden” på plads, taler om, hvorvidt de kan genkende ”Fælles om Verden”-strategien i regeringens reform.
Det er Katarina Ammitzbøl (K) og Christian Juhl (EL). Der bliver også tid til spørgsmål og debat, der styres af Charlotte Harder fra Timbuktu Fondens bestyrelse, og til netværk.