Tid: 05/07/2018 14:00 til 05/07/2018 14:00

Sted: Internationalt Presse Center (IPC), Skindergade 7, København.

Arrangør: N/A

Uddeling af Inge Genefke-prisen

Inge Genefke-prisen for 2018 uddeles til Tribunalforeningen og arbejdet for et tribunal til undersøgelse af Danmarks krige i Irak og Afghanistan.

Overrækkelsen vil ske torsdag 5. juli 2018 kl. 14 i Internationalt Presse Center (IPC), Skindergade 7, København.

Læge, dr.med. Inge Genefke, der dagen efter fylder 80 år, vil motivere og overrække prisen til Tribunalforeningen.

På et kort pressemøde derpå vil advokat Bjørn Elmquist fortælle om baggrund, grundlag og planen for tribunalet og høringen i København 10.-11. november samt besvare spørgsmål.

Baggrunden for stiftelsen af Tribunalforeningen i januar 2016 var regeringens lukning af Irak-Afghanistan Komissionen i 2015, der satte en stopper for udredningen. Foreningens formål er at etablere et uafhængigt tribunal der nu er nedsat og vil undersøge følgende:

  • Var de krige i Irak og Afghanistan, som Danmark deltog i, lovlige i forhold til international og national lovgivning?
  • Overholdt danske soldater og andre af vore officielle aktører krigens love i Irak og Afghanistan?
  • Kan resultatet af undersøgelsen få retlige konsekvenser for danske ministre, embedsfolk, officerer, militært personel i øvrigt og andre ?

Tribunalet består af sagkyndige eksperter fra forskellige samfundsområder: Bente Rich (speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri), Bjørn Elmquist (advokat og journalist samt tidligere MF), Christen Sørensen (professor i nationaløkonomi og tidligere overvismand), Ole Hartling (overlæge, dr.med. og tidligere formand for Etisk Råd) og Preben Søegaard Hansen (jurist med fokus på humanitær folkeret og menneskeret).

Tribunalet vil arbejde med undersøgelser, vidneudsagn og en høring i København 10.-11. november