Tid: 14/09/2020 14:15 til 14/09/2020 15:30
Sted: Nationalmuseet - festsalen
Arrangør: N/A
Udenrigsministeren og tre DIIS-eksperter: Danmarks udenrigspolitiske udfordringer
Vi står midt i en historisk pandemi. Situationen i Arktis er under heftig udvikling. Og den 15. september starter FN’s årlige generalforsamling. DIIS har inviteret udenrigsminister Jeppe Kofod til at komme og give sit bud på, hvor han ser de største udfordringer for dansk udenrigspolitik – på kort og længere sigt.
Hvad vil Danmark med sit internationale engagement? Hvor står vi i forhold til FN og Verdensmålene? Gør amerikanernes, russernes og kinesernes geopolitiske interesse for Arktis, at der er brug for en helt ny tilgang til regionen? Og hvad vil regeringen egentlig med Europa-politikken – får vi en ny Europa-politik, som dele af oppositionen har efterspurgt?
Det er nogle af de spørgsmål, som udenrigsministeren vil give sit svar på og debattere med DIIS’ eksperter – og deltagerne i salen.
På grund af covid-19 er der kun begrænsede pladser. Du sikrer dig en plads ved hurtigst muligt at tilmelde dig her.
Har du ikke mulighed for at deltage, streames arrangementet her (kan ses fra ca. kl. 14.00).
Program
14.00: Dørene åbnes
14.15: Velkomst v. Kristian Fischer, direktør, DIIS
14.20:
- Arktis, stormagtspolitik og Rigsfællesskabet v. Mikkel Runge Olesen, seniorforsker, DIIS
- Europapolitikken v. Cecilie Felicia Stokholm Banke, seniorforsker, DIIS
- FN og Verdensmålene v. Helle Munk Ravnborg, seniorforsker, DIIS
14.40: Oplæg v. Udenrigsminister Jeppe Kofod
14.50: Spørgsmål fra salen
15.30: Tak for i dag