Tid: 25/04/2022 10:30 til 25/04/2022 12:15

Sted: Eigtveds Pakhus, Asiatisk Plads, 1448 København K.

Arrangør: Udenrigsministeriet

Udenrigsministeriets Eigtvedsdialog

Verden har forandret sig markant siden Ruslands angreb på Ukraine den 24. februar 2022. For første gang siden Anden Verdenskrig er Europas sikkerhed for alvor truet af en regulær angrebskrig mod en selvstændig nation med mere end 40 mio. indbyggere. Danmark og hele Europa befinder sig derfor i en ny sikkerhedspolitisk virkelighed. Der er i stigende grad en erkendelse af, at Europa skal tage større ansvar for egen sikkerhed. Og den 1. juni 2022 skal danskerne til folkeafstemning om forsvarsforbeholdet.

På den baggrund afholder udenrigsministeren den 25. april 2022 et nyt arrangement i rækken af Eigtvedsdialoger. Denne gang vil debatten stille skarpt på den nye sikkerhedspolitiske virkelighed i Europa og betydningen af det danske forsvarsforbehold.

Tilmelding

Du kan vælge enten at deltage ved fysisk fremmøde i Eigtveds Pakhus (begrænset antal pladser) eller at deltage i mødet online (webinar), hvor der også vil være mulighed for at stille spørgsmål til oplægsholderne. Begge typer deltagelse kræver tilmelding:

Tilmelding til fysisk deltagelse

Tilmelding til online deltagelse

Program

Programmet offentliggøres på Udenrigsministeriets hjemmeside.