Tid: 30/08/2017 19:00 til 30/08/2017 21:00

Sted: Glocal Art, Nørregade 8, Aalborg.

Arrangør: N/A

Ugandisk kunstner udstiller i Nordjylland

Den ugandiske kunstner Eria Nsubuga er kendt af mange nordjyder. Han har i flere år udstillet på galleriet Glocal Art, og når galleriets indehaver Frede Hansen arrangerer en årlig tur til Uganda for at besøge gallerier og kunstnere, så er Eria Nsubuga normalt vært for rejseflokken.

Lige nu bor Eria i London, hvos han er ved at tage en pHd i kunst.

Foreningen Afro-Art.dk, der arbejder for kulturelt samarbejde mellem Danmark og Afrika, har betalt hans rejse til Danmark.

I forbindelse med indvielsen af den ny Nørregade i Aalborg, udstiller Eria Nsubuga sin kunst sammen med en kendt, nu afdød, aalborgensisk kunstner, Peer Strande Hansen.

Ferniseringen afholdes onsdag den 30. august kl. 19, hvor Eria Nsubuga vil holde et foredrag om ugandisk kunst med fokus på egne værker.

Eria er kendt for at bruge kunsten til at udtrykke samfundskritik. Et par karikaturer af præsident Museveni har været så dristige, at Eria måske kun har undgået politiet, fordi han er for kendt i udlandet.

Alle er velkomne onsdag den 30. august kl. 19 i Glocal Art, Nørregade 8, Aalborg.