Tid: 26/11/2017 14:00 til 26/11/2017 17:00

Sted: Linde Allé 33, 2720 Vanløse

Arrangør: N/A

Julebanko til fordel for udviklingshæmmede i Tanzania (Vanløse)

Foreningen Faraja afholder familie-jule-banko søndag d. 26. november kl. 14.00-17.00. Overskuddet går til et hjem for udviklingshæmmede i Tanzania.

Her vil være hjemmebag, banko for børn og voksne, børnelotteri, en glögg, der giver garanteret varme kinder og godt selskab. 

Der vil være banko i flere omgange, så man kan komme forbi, som det passer.

Det er gratis at komme ind, men det koster penge at deltage i aktiviteterne, da det er et støttearrangement for Faraja Home.

Hvad er Faraja Home? 

Faraja Home er en et lille skolecenter for handicappede og udviklingshæmmede børn. 

Børnene kommer fra landsbyerne i et område for foden af Kilimanjo i nærheden af storbyen Moshi. 

I Tanzania er det et tabu at få et udviklingshæmmet barn, og børnene har meget dårlige vilkår.

På Faraja Home bor børnene i to måneder af gangen, og lærer praktiske færdigheder, der gør dem i stand til i højere grad at klare sig selv og kunne hjælpe til hjemme i familien. 

Læs mere om Faraja Home og foreningen faraja på facebook.com/foreningenfaraja eller www.faraja.dk.