En kampagne for medlemsorganisationerne i Projektrådgvningen i Århus, ”Der skal folk til”, skydes i gang lørdag den 1. september og har nu ansat en kampagnemedarbejder.
Det er Nicolai Houe, der tiltræder som fuldtids kampagnemedarbejder fra 1. august.
Nicolai Houe har en baggrund i Mellemamerika Komiteen og har været aktivist i flere andre sammenhænge bl.a. i U-huset i Århus og i forbindelse med Projektrådgivningens kurser og møder.
Han har således allerede godt kendskab til mange af Projektrådgivningens medlemsorganisationer, har erfaring fra rollen som både frivillig og ansat i både Syd og i Nord.
Han har tillige erfaring med at håndtere informations- og kampagneaktiviteter og stærke organisatoriske erfaringer. Det sidste er betydningsfuldt, da hans primære opgave netop er at koordinere og lede kampagnen frem mod succes herunder at motivere og servicere de over 200 medlemsorganisationer.
Nicolai Houe har desuden som løst ansat være med i opstarten af kampagneforløbet og har et godt kendskab til kampagnens baggrund.