Ugandas høje økonomiske vækst fra 1993-2013, er knappest bæredygtig og heller ikke ligeligt fordelt. Men måske er noget af væksten trods alt sivet ned i samfundet, for da jeg i 2016 var tilbage i Kampala efter seks års fravær, var gaderne fulde af kvinder, som var usædvanligt, kreativt og smukt klædt i forunderlige fusioner af afrikansk og europæisk, genbrug og nyt.
Jeg besluttede at dokumentere fænomenet, som jeg kaldte Kampala Street Fashion, og ved et tilfælde fik jeg kontakt til den talentfulde ugandiske fotograf Jjumba Martin www.jjumbamartin.com,
som heldigvis var med på ideen. Det var i sig selv ekstraordinært, for udover at dække omkostningerne i forbindelse med optagelserne, havde jeg ingen penge til at betale løn. De traditionelle roller var byttet om, knowhow’et var primært på den ugandiske side, og penge var der ingen af.
Mona Lisa
Vi arbejdede ud fra vennen Musas fotostudie ’Mona Lisa’ i Luwum Street. ’Mona Lisa’ fungerer som mødested for mange af de unge fotografer og mediefolk, og det er her Jjumba opbevarer sit udstyr.
Downtown
Kampala har form som en gryde, jo længere man kommer op ad de bakker, som omkranser byen, jo renere bliver luften, jo grønnere vegetationen, jo bedre udsigten og jo større villaerne. Omvendt forholder det sig når man bevæger sig den anden vej. Bunden af gryden er downtown, det er den mest hektiske, overfyldte og forurenede del af byen. Her besluttede vi at starte optagelserne.
Man skal holde på hat og briller i downtown Kampala, og det var svært at manøvrere med et tungt fotoudstyr og samtidig kontakte nye kvinder og forklare dem ideen. Der dannede sig hurtigt en kødrand af tilskuerne og mange ville gerne give gode råd både til kvinderne og fotografen. Efter fire timer havde vi kun otte portrætter i hus. Det enkelte foto tog ganske enkelt for lang tid, og alle var udmattede.
Ny strategi
Der var behov for at gøre tingene på en anden måde, og de følgende dage henlagde vi optagelserne til gaderne, som omkranser downtown og er knapt så overfyldte. Noget af det tunge fotoudstyr blev droppet, og Jjumba og Nazils veninde Rahmah Shooz kom med på holdet.
Så kom der gang i sagerne. Mens Rahmah og jeg tog kontakt til kvinderne: ”Hallo, undskyld har du fem minutter? Må vi tage dit portrætfoto?”, fotograferede Jjumba og Nazil. Nu stod kvinderne pludselig i kø for at være med og de gik ’all in’ og poserede forbavsende frit og ugenert. Vi fik gradvist styr på den lidt hektiske logistik omkring kontakten til kvinderne, noteringen af deres kontaktdata, posering, lys og fotografering. Den gode rytme fortsatte de kommende dage, og i løbet af relativt kort tid havde vi fotograferet flere end de 50 kvinder, som var målet.
Kampala Street Fashion i Rundetaarn
De 50 kvindeportrætter udstilles med støtte fra Udenrigsministeriets oplysningspulje i Rundetaarn. Der er fernisering fredag d. 2. marts 2018 fra kl. 17 – 19 og Globalnyts læsere er hermed inviteret. Udstillingen løber frem til d. 8. april.