Lars Løkke Rasmussen (M) åbnede sidste uge op for tankerne om de overordnede linjer, som Danmark vil følge, hvis det lykkes at sikre en plads i FN’s sikkerhedsråd i 2025-26.
“At styrke det regelbaserede internationale samfund,” lød det korte og også lidt vage svar fra udenrigsministeren.
Ikke desto mindre er det lige præcis derfor FN’s Sikkerhedsråd er en vigtig institution at påvirke for et lille land som Danmark, mener Niels Nagelhus Schia, seniorforsker ved Norwegian Institute of International Affairs. For det 15 land store råd, der repræsenterer 193 nationer, har siden oprettelsen i 1945 haft hovedansvaret for FN’s arbejde med at bevare fred og sikkerhed i verden.
“At støtte op om Sikkerhedsrådet er vigtigt for at støtte op om en regelbaseret verdensorden. Uden den kunne stormagter i højere grad gøre som de vil, selvom vi nu kan se, at Rusland gør det alligevel,” siger han til Globalnyt.
Niels Nagelhus Schia har fulgt arbejdet i Sikkerhedsrådet i mange år og på det seneste med særligt fokus på småstater som Norge og Estlands udbytte af deres medlemskab i 2021-22. Og de to lande har ifølge Niels Nagelhus Schia brugt vidt forskellige tilgange med lige så forskellige resultater.
Læs også: Løkke: Vi skal bruge pladsen i Sikkerhedsrådet til at række ud til det globale syd
Estland alene i cybersikkerhedsrådet?
“Hvis vi tegner det lidt karikeret op, så har den estiske præsident været meget udtalt op til, at de fik pladsen i rådet, om at hvis Estland kom ind, så ville de bringe cybersikkerhed ind i Sikkerhedsrådet,” siger han.
Men det var et formelt møde, hvor Sikkerhedsrådet diskuterede emnet. Det blev udråbt til en kæmpe triumf i Estland.
Niels Nagelhus Schia, seniorforsker ved NUPI
Cybersikkerhed er en vigtig sag i det lille baltiske land, som deltager i Sikkerhedsrådet for første gang i landets historie. Estland har i de seneste år fået positioneret sig som en supermagt på området, men cybersikkerhed havde ikke været på agendaen i sikkerhedsrådet før. Og det lykkedes da også Estland at få det på dagsordenen via nogle uformelle møder, fortæller Niels Nagelhus Schia.
“Men det var et formelt møde, hvor Sikkerhedsrådet diskuterede emnet. Det blev udråbt til en kæmpe triumf i Estland – Estland fik sat cybersikkerhed på Sikkerhedsrådets formelle agenda. Men da Estland gik ud af Sikkerhedsrådet, var der ikke gjort nogen særlig indsats for, at andre lande skulle overtage den portefølje. Så Sikkerhedsrådet har foreløbigt ikke bevæget sig fremad, når det gælder cybersikkerhed.”
Norges konsensusarbejde i krogene
Og hvad kan man så i bedste fald få ud af en plads i Sikkerhedsrådet, som for Norges vedkommende har kostet 34 millioner norske kroner (cirka 21 millioner kroner) bare at føre kampagne for?
Af de resultater, der kan tælles er der resolutioner, presseudtalelser, møder og man kan få tildelt rollen som det man på FN’sk kalder penholder – det medlemsland, som leder forhandlingerne omkring en resolution.
Norge fik for eksempel penholder-rollen i to af de største diplomatiske opgaver i FN’s Sikkerhedsråd tilbage i 2021, nemlig Syrien og Afghanistan.
Og ifølge Niels Nagelhus Schia har Norge da også grebet deres plads i Sikkerhedsrådet helt anderledes an end Estland.
I modsætningen til Estland havde Norge allerede siddet i Sikkerhedsrådet fire gange. Og måske derfor har man i højere grad arbejdet med tålmodighed og stort fokus på konsensus – på at få alle medlemslandene med og særligt de fem vetolande Rusland, Kina, USA, Storbritannien og Frankrig.
“Så for Norge handlede det om at bibeholde gode diplomatiske kanaler for at være sikker på at de kunne arbejde ordentligt med de to konflikter, og også forny mandaterne. Det viste sig at blive meget udfordrende. Først fordi Afghanistan kollapsede, og derefter da Ukraine-krigen brød ud i forhold til Syrien, men efter krævende forhandlinger klarede Sikkerhedsrådet at forny mandaterne for begge lande,” forklarer han.
Irlands brændte broer
Men Norge formåede også at yde indflydelse på områder, som var vigtige indenrigspolitisk. Det har ifølge Niels Nagelhus Schia foregået mere i kulissen.
Man har for eksempel arbejdet sammen med Ghana om en resolution om havret, som er et vigtigt område for Norge som fiskenation. Man havde tilmed fået tilrettelagt det sådan, at resolutionen kunne vedtages under Norges formandskab i januar 2021, så landet kunne tage den maksimale ære for aftalen.
Hvis man planlægger det godt, kan man virkelig pushe på for nationale interesser i den måned, man har formandsposten
Niels Nagelhus Schia, seniorforskier, NUPI
“Hvis man planlægger det godt, kan man virkelig pushe på for nationale interesser i den måned, man har formandsposten, hvor man jo bestemmer agendaen. Ved at holde high level-møder, hvor man bringer udenrigsministeren eller statsministeren i spil,” fortæller Niels Nagelhus Schia.
Men Norges repræsentation vurderede, at situationen omkring Kina betød, at landet ikke ville være med. Så de lagde resolutionen på is i fem måneder. Og i maj, da de diplomatiske kanaler langsomt tøede op igen, genoptog Norge arbejdet og fik resolutionen igennem.
I den modsatte grøft forsøgte Irland, der dengang havde ansvaret for rådets arbejde med klimasikkerhed, med alt hvad de havde på at haste en resolution igennem på området, imens landet sad på formandsposten. Ikke overraskende blokerede Kina og Rusland, og så tager det tid igen at køre en sådan resolution i stilling, fortæller Niels Nagelhus Schia.
“Det brændte man lidt nogle broer på, fordi man prøvede at sætte det irske flag på den resolution, i stedet for at have fokus på at få hele rådet med.”
En catwalk for international politik
Ifølge Niels Nagelhus Schia er det netop spændet mellem Estland og Norges tilgang, man skal orientere sig efter. Skal man prøve at opnå resultater, som kan sælges som succeser i hjemlandet eller skal man arbejde for at sikkerhedsrådet faktisk kan få ting igennem med størst muligt aftryk. Niels Nagelhus Schia er ikke i tvivl. Man skal arbejde med samme konsensusfokus som Norge og sætte muligheden for national branding på pause.
Jeg har før sagt, at FN’s Sikkerhedsråd er en catwalk for international politik. Det har verdens øjne rettet mod sig
Niels Nagelhus Schia, seniorforsker, NUPI
“Der er et dilemma. Og det er vanskeligt for lande som Norge og Danmark at skabe momentum for den måde at arbejde på i Sikkerhedsrådet. Men det er det, der fungerer. Selvom du ikke råber højest og kan sætte dit flag på aftalerne, så arbejder du lidt mere i kulisserne og får dine ting igennem på den måde.”
Omvendt erkender han, at FN’s Sikkerhedsråd er en platform, som kan bruges til at positionere sig og gøre opmærksom på sig selv som et lille land.
“Jeg har før sagt, at FN’s Sikkerhedsråd er en catwalk for international politik. Det har verdens øjne rettet mod sig, så hvis man som land ønsker at brande sig indenfor en tematik, så er det muligt at gøre det i Sikkerhedsrådet,” siger Niels Nagelhus Schia.
“Men det er ikke anset som god tone. Det kan have en negativ virkning på Sikkerhedsrådets arbejde. Når man går ind i Sikkerhedsrådet som medlemsland, påtager man sig et ansvar, som er større end egne nationale interesser.”
Er FN’s Sikkerhedsråd i krise?
Kritiske ryster har påpeget absurditeten i, at Rusland fører krig i Ukraine og lige nu bestrider formandskabet i Sikkerhedsrådet. Har FN’s Sikkerhedsråd spillet fallit, når det ledende medlemsland fører angrebskrig?
Og Ruslands invasion af Ukraine har da også været en stor test, medgiver Niels Nagehus Schia.
“Men jeg mener faktisk, at Sikkerhedsrådet er kommet styrket ud, da det har vist evner til at handle på trods af, at et vetoland fører angrebskrig,” siger han.
Han peger på, at selvom rådet ikke har kunne tage store beslutninger om krigen på grund af russisk veto, har man alligevel taget stilling til kornaftalen mellem Ukraine og Rusland. Samtidig var det også Rådet, der pålagde FN’s Generalforsamling at udføre en afstemning, om FN skulle fordømme invasionen. Og så er der så sent som i december vedtaget den første resolution nogensinde om situationen i Myanmar, hvor FN krævede et øjeblikkeligt ophør af al vold og løsladelse af politiske fanger.
“Sikkerhedsrådet har jo mange andre konflikter og sager på sin agenda. Og i 2022 vedtog man næsten lige så mange resolutioner som i 2021 før krigen,” siger han.
FN ved tog 54 resolutioner i 2022, kun tre færre end i 2021.
Ifølge Niels Nagelhus er FN’s Sikkerhedsråd faktisk vigtigere end nogensinde efter invasionen af Ukraine.
“Fordi det givetvis er det eneste sted i verden, hvor stormagterne på ugentlig basis mødes og diskuterer Ukraine. Faren for misforståelser mellem lande øges jo mere diplomatiet afskæres,” siger han.
Omvendt er krigen også udtryk for en konstant i Sikkerhedsrådet. Agendaen i Rådet er ifølge Niels Nagelhus Schia til alle tider styret af nye kriser. Forrige gang Norge indtog en af de 15 stole, skete 11. september kort efter. Og denne gang var det Ruslands invasion af Ukraine. Hvem ved hvad 2025 byder på i fald det lykkes Danmark at sikre sig en plads om bordet?
