Lektor og cand.jur. Karin Buhmann, København, fylder 50 fredag d. 22. februar 2013.
Fødselaren er cand.jur. et exam art et Ph.D., Master of International Law.
Hun er beskæftiget som lektor på Fødevareøkonomisk Institut i Faggruppe for Forbrug, Sundhed og Etik under Biovidenskabeligt Fakultet ved Københavns Universitet.
Hun underviser i forvaltningsret og Law, International Governance and Corporate Social Responsibility (CSR).
Netop begrebet CSR – virksomheders sociale ansvar – er hun en af landets førende eksperter på, ligesom hun beskæftiger sig med menneskerettigheder og offentlig og international ret.
Karin Buhmann har modtaget flere priser for sin forskning og er desuden udpeget som et af fem medlemmer af den netop oprettede Mæglings- og Klageinstitution for ansvarlig virksomhedsadfærd.
Selve dagen fejrer hun sammen med kæresten, som er øjenlæge, og teenage-sønnen.
CV
Forelæser ved Elite Masters Programme on Economics and Law
Forelæser ved Samfund og Globalisering, RUC
Adjunkt/Lektor ved Samfundsvidenskabeligt Institut
Man kan se mere om hende i KVINFOs ekspertdatabase på
http://www.kvinfo.dk/side/383/action/2/vis/10457