KKBENHAVN, 12. november 2008:De menneskelige konsekvenser af naturkatastrofer som cyklonen Nargis i Burma havde været langt mindre med effektive varselssystemer. Humanitære organisationer opfordrer nu regeringer til at tage affære, inden katastrofen rammer.
Antallet af naturkatastrofer vokser, og det samme gør de menneskelige konsekvenser. I de seneste 20 år er antallet af større storme fordoblet fra 200 til 400 om året, antallet af oversvømmelser er vokset fra 50 til 200, og konsekvenserne af ødelæggelserne bliver stadig voldsommere. Presset på jord og ressourcer vokser, og konflikter som dem i Darfur og Somalia skyldes blandt andet klimaforandringer.
Meget kunne være anderledes, hvis teknologi og erfaringer blev brugt til at forudsige storme, oversvømmelser og tørke, samt til at advare mennesker og regeringer i risikoområderne.
Det sagde Vicehøjkommisær L. Craig Johnstone fra FNs Flygtningehøjkommissariat onsdag på et internationalt møde om ‘Klimaet og katastroferne’ arrangeret af Udenrigsministeriet i samarbejde med Verdensbanken og Dansk Røde Kors.
– Mange af de liv, der gik tabt under den store Tsunami i Sydøstasien, kunne have været sparet, hvis der havde været et advarselssystem, der havde informeret indbyggere i kystområderne katastrofen, der i mange områder var kendt i seks timer, før Tsunamien ramte.
– Det samme i Burma, hvor man to dage inden vidste, at landet ville blive ramt af en usædvanlig voldsom storm. Meget kunne have være gjort. Teknologierne er der, sagde Craig Johnstone.
De 125 delegerede på mødet i København repræsenterede både klima- og humanitære organisationer i Nord og Syd, og sammen diskuterede de, hvordan man kan sikre, at de midler, der bliver afsat til at reducere effekterne af klimaforandringer, bliver brugt, hvor mennesker er mest sårbare – altså i de fattigste dele af verden.
– Vi må tage et ansvar og betale for de ødelæggelser, der allerede er gjort, sagde således Madeleen Helmer fra Internationalt Røde Kors’ Klimacenter i Haag.
Selvom regeringer i syd må tage et ansvar, må pengene i mange tilfælde komme fra den rige del af verden. Mange lokalsamfund har akutte problemer med adgang til sanitet og rent vand og har ikke overskud til også at bekymre sig om fremtidens katastrofer.
Kilde: www.humanitarian-space.dk
