Kendte danskere rejser 3 millioner til Dansk Røde Kors

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Hvad får man, når man samler en flok kreative danskere og beder dem om at få en halv million til at vokse i Klub 10 – Dansk Røde Kors’ pengeyngler-klub? Svaret er et rekordoverskud på godt tre millioner kroner til Dansk Røde Kors’ hjælpearbejde.

Klub 10 er en gruppe mennesker, der i løbet af et år rejser penge til fordel for Dansk Røde Kors. I 2003 bestod Klub 10 af Peter Aalbæk, Marianne Florman, Kuku Agami, Nikolaj Kirk, Alberte Winding, Jason Watt, Flemming Lindeløv, Lotte Heise samt Ebbe Lundgaard og H.C. Madsen fra henholdsvis FDB og COOP/Danmark. Et hold skuespillere – Mads Mikkelsen, Paprika Steen, Sonja Richter, Nikolaj Coster Waldau, Nikolaj Lie Kaas og Zlatko Buric var med som klubbens tiende medlem.

Som sædvanlig boblede det med gode ideer. Skuespillerne indspillede f.eks. en reklamefilm for Røde Kors, lancerede en t-shirt kollektion i samarbejde med Day Birger et Mikkelsen og stillede op til en håndboldkamp mod guldpigerne fra OL i 1996 ledet af Marianne Florman.

– Det var helt perfekt at være med i Klub 10, for vi støttede den gode sag og havde det samtidig sjovt. Vi tabte knebent i håndbold, men fik til gengæld samlet en masse penge ind, fortæller skuespilleren Mads Mikkelsen. Lotte Heise samlede i samarbejde med Arla penge ind til projekt, Barnelandet, som støtter afrikanske børn, der har mistet deres forældre på grund af aids.

– Jeg er stolt over, at det er lykkedes at samle så mange penge til børnene i Zimbabwe, og rent personligt har det været en stor ære at blive koblet sammen med Røde Kors, siger Lotte Heise. COOP Danmarks adm. direktør H.C Madsen har gennem virksomhedens butikker skabt projekter for Klub 10, som har fået stor opbakning fra kunderne.

– Salget af Røde Kors’ bæreposer og en sommerserie med tøj blev en stor succes. Samarbejdet i Klub 10 har været stimulerende og spændende for os, og mange af vores medarbejdere har været involveret og gjort en ekstra indsats for det gode formål, siger H. C. Madsen.

Enkelte Klub 10-initiativer kører stadig. Man kan fortsat købe Peter Aalbæks kortspil om filmbranchen ’Movie Makers’ i COOP-butikkerne, og Kuku Agamis fotobog ’Related’ sælges på Røde Kors’ hjemmeside. Hos Royal Scandinavia på Amagertorv kan man støtte Røde Kors via køb af diverse udsalgsvarer. Endelig forbereder racerkøreren Jason Watt et velgørenheds go-card-løb i marts måned.

Yderligere oplysninger hos kommunikationsafdelingen på telefon 35 25 92 00 Læs mere om Klub 10 på: www.drk.dk/klub10