Khader-parti kan genskabe Folketingets u-landspolitiske flertal

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Den populære Naser Khaders nye politiske parti, kan – såfremt det ellers kommer i Folketinget efter næste valg – blive en vigtig brik i genskabelse af Folketingets u-landspolitiske flertal, der ønsker en genrejsning af dansk udviklingsbistand til sin gamle højde og kvalitet.

Hele den nuværende opposition – fra Kristendemokraterne til Enhedslisten – ønsker i forvejen af hæve u-landsbistanden hurtigst muligt, så den atter kommer op på 1 procent af bruttonationalindkomsten.

Naser Khader og de øvrige ledende kræfter, som efter alt at dømme kommer til at tegne det nye parti, har alle givet udtryk for, at de ønsker udviklingsbistanden hævet til sit gamle niveau under SR-regeringen efter VKO-flertallets voldsomme milliardbesparelser siden 2002.

Hvis det nye parti derfor går i samarbejde med VK-regeirngen som et slags støtteparti efter næste valg, er det svært at forestille sig, at Khader-folkene ikke vil kræve en klar og utvetydig omlægning af udviklingspoltikken som en del af prisen.

Khader har offentligt på skrift og i tale gang på gang slået fast, at Danmarks internationale indsats skal hæves markant.

Det radikale medlem af EU-partlamentet, Anders Samuelsen, som går med i det nye parti, har været mindst ligeså klar i mælet.

I sit elektroniske ugebrev den 22. december 2006 skriver han bl.a.:

“Sidst, men absolut ikke mindst, skal Danmark igen gå forrest med udviklingsbistand og udbredelse af menneskerettigheder. Midt i juleorgiet bør vi beslutte os for at bruge flere penge på udviklingsbistand end alle andre i verden. Vi bør beslutte at eksperimentere med nye former for bistand, f.eks. med mere inddragelse af ikke-statslige organisationer, så arbejdet får bredere forankring i både Danmark og modtagerlandene”.

Anders Samuelsen vil – såfremt der kan blive tale om regeringsdeltagelse sammen med VK efter næste valg – være en oplagt kandidat til at afløse udviklingsminister Ulla Tørnæs (V), hvis meritter i jobbet – pænt sagt – har været begrænsede.

Den konservative EU-parlamentariker, Gitte Seeberg, er den konservative poltiker, der klarest har gjort sig til talskvinde for en større og stærkere udviklingsbistand.

Gitte Seeberg var folketingsmedlem for de konservative i 10 år og finanspolitisk- og udenrigspolitisk ordfører for partiet, indtil hun i 2004 blev valgt til EU-parlamentet.

Hun kan såmænd hente opbakning til en forøget bistand i Det konservative Folkepartis oplæg til globaliseringspolitik, der blev forelagt partiets landsråd i efteråret. Her står der bl.a. under afsnittet “Udenrigspolitik i en globaliseret verden”:

Danmark bør være i front, når det drejer sig om størrelsen af vores udviklingsbistand i forhold til indbyggertallet. Ved at fremvise et godt eksempel gennem en øgning af midlerne vil vi kunne animere de andre EU-lande til også at øge bistanden.

I dag udgør den ca. 12 milliarder kr. eller 0,85 pct. af BNP. Imidlertid ser vi konservative gerne en endnu større indsats og foreslår, at den danske udviklingsbistand både i forhold til BNP og i absolutte tal øges.

En opprioriteret indsats fra dansk side er i overensstemmelse med regeringens ønske om at satse på udviklingen af ikke mindst de fattigste lande i Afrika.

I den forbindelse har Statsministeren i en tale i Rådet for Internationalt Udviklingssamarbejde netop betonet vigtigheden af dansk udviklingsbistand inden for områderne sundhed, uddannelse og miljø, og at regeringen vil satse massivt på fx bekæmpelsen af hiv/aids i Afrika med øgede midler.

Det er imidlertid ikke ligegyldigt, hvordan udviklingsbistanden administreres. Vi konservative ønsker at prioritere indsatsen efter følgende kriterier:

1) Omfanget af sygdomme, manglende uddannelse, sult og fattigdom.
2) Arten af modtagerlandets styre, således at der stilles krav om overholdelse af de af FN nedfældede menneskerettigheder.
3) Graden af korruption.
4) Perspektiver for udvikling hen imod frihed og demokrati.
5) Venligsindetheden over for Danmark og den øvrige vestlige verden.

Det var netop de konservative, der fik indføjet en “bund” under, hvor meget u-landsbistanden kunne falde i forhold til BNI – nemlig 0,8 procent. Det skete i regeringsgrundlaget efter sidste valg i februar 2005.

Erhvervsfolkene Asger Aamund og Lars Kolind, der også nævnes som støtter til det nye parti, er begge stærkt internationalt orienterede. Aamund har for nylig været med Max Havelaar fonden på besøg i Mellemamerika og givet udtryk for solidaritet med de fattige bønder.

Lars Kolinds engagement for Den 3. Verden er velkendt (se også fødselsdagsportræt under rubrikken Nyt om navne, dato 05.05.07.

-Søe