Den kinesiske kunstner og menneskerettigheds forkæmper Ai Weiwei blev løsladt onsdag. Det betyder imidlertid ikke, at han er frikendt, skriver BBC News onsdag.
For få timer siden fik den internationale presse meddelelse om, at Ai Weiwei er løsladt efter mere end to måneders varetægtsfængsling.
Den kontroversielle kunstner og kritiker af hjemlandets menneskerettighedssituation blev tilbageholdt i april om bord på et fly med kurs mod Hong Kong.
En lang række internationale organisationer og enkelte personer – herunder danske Jens Galschiøt – har i de forløbne måneder forsøgt at lægge pres på de kinesiske myndigheder for at få Ai frigivet.
Sent i eftermiddags vendte Ai Weiwei så hjem på kaution efter at være kendt skyldig i skattesvig, skriver nyhedsbureauet Xinhua.
Ai Weiwei vandt international anerkendelse allerede i begyndelsen af 1980erne for sine monolitiske stenskulpturer. Han stod sidste år bag den videoinstallation, der erstattede den Lille Havfrue under verdensudstillingen i Beijing.