Myanmar er både velsignet og forbandet af sin geografi. Klemt inde mellem Asiens sværvægtere, Kina og Indien, og med adgang til Det Indiske Ocean, har landet stor geopolitisk betydning.
Kinas absolutte hovedprioritering i Myanmar er anlæg af en transportkorridor fra hovedbyen i Yunnan-provinsen, Kunming, til en dybvandshavn ved Kyaukphyu på Myanmars vestkyst. Formålet med korridoren, der skal omfatte tog-, olie- og gaslinjer samt veje, er at mindske Kinas afhængighed af den dyre og risikable sejlads gennem Malaccastrædet og Det Sydkinesiske Hav.
Dybvandshavnen har desuden det formål, at den skal give den kinesiske flåde adgang til havnefaciliteter i det Indiske Ocean og har længe været en topprioritet i den kinesiskepræsident Xi Jinpings Belt and Road Initiative (BRI).
Anlægget af havnen vil påvirke den sikkerhedspolitiske arkitektur i området. Særligt Indien, men i en vis udstrækning også Japan, ser med bekymring på de regionale og geopolitiske konsekvenser af Kinas forsøg på at få direkte adgang til Det Indiske Ocean.
Myanmars militær har hidtil været fodslæbende i forhold til at give Kina havneadgang på landets vestkyst. På trods af at Myanmars militærdiktatur igennem årtier har nydt godt af kinesisk beskyttelse, diplomatisk og i form af militært udstyr, er militæret skeptisk over for Kinas motiver, og dets relation til Kina kan bedst karakteriseres som et had-kærlighedsforhold.
Hør også John Nielsen i podcasten Højtryk 2. februar:
Kina indtog efter kuppet i februar 2021 en afventende rolle og skubbede, sammen med Vesten, Sammenslutningen af Sydøstasiatiske lande (ASEAN) foran sig som den organisation, der skulle udfylde en mæglerrolle. Allerede få måneder efter kuppet konstaterede den kinesiske udenrigsminister Wang Yi med tilfredshed, at konflikten nu var lagt i ”asiatiske hænder”, og FN og Vesten reelt sat uden for indflydelse.
Militæret ydmyges
Frem til 2023 virkede konflikten fastlåst mellem et militær, der ikke formåede at få kontrol over situationen, i hundredvis af selvforsvarsgrupper og et dusin etniske, væbnede grupper, der ikke afgørende kunne true militæret.
Det kom derfor som en overraskelse, da tre etniske, væbnede grupper inden for få måneder, fra oktober 2023, erobrede hundreder af militærposter i Shan-staten og tog kontrol over flere grænseovergange til Kina. Kina havde ved adskillige lejligheder i løbet af 2023 bedt militærjuntaen om at lukke ned for etableringen af kasinobyer og cyberkriminalitet, der blev styret fra Myanmar, men var rettet mod kinesiske statsborgere.
Da militæret valgte at ignorere de kinesiske advarsler, spillede Kina et andet af sine kort ud. Kina har gennem årtier støttet en række etniske, væbnede grupper inde i Myanmar, herunder resterne af det tidligere burmesiske kommunistparti. Disse grupper har oprettet store ikke-statslige hære, blandt andet finansieret af narkoproduktionen i den Gyldne Trekant.
De tre grupper indtog hurtigt betydelige territorier og gjorde samtidig Kina en tjeneste ved at slå ned på cyberkriminaliteten. Op mod 40.000 kinesere, tilknyttet disse illegale aktiviteter, blev sendt tilbage til Kina, og angrebene blev koordineret med sikkerhedsmyndighederne i Kinas sydlige Yunnan-provins.
De modstandsgrupper, der opstod efter kuppet, spillede kun en perifer rolle i aktionen, der blev planlagt og gennemført af de etniske, væbnede grupper, men de gennemførte i kølvandet på aktionen en bølge af angreb på militærforlægninger andre steder i landet.
Forløbet står tilbage som den måske største ydmygelse, militæret har oplevet siden uafhængigheden i 1948. Kina gav militæret en lærestreg, og et svækket militær måtte kort tid efter krybe til forhandlingsbordet og give nye indrømmelser til kineserne i forhold til dybvandshavnen.
Voksende afhængighed af Kina
Som situationen har udviklet sig i Kinas grænseområde, er det i Kinas interesse, at de tre etniske, væbnede organisation fastholder kontrollen i området og bekæmper den omfattende cyberkriminalitet, militæret længe har holdt hånden over. Samtidig arbejder Kina, som har et anstrengt forhold til modstandsbevægelsen, på at de etniske, væbnede organisationer afstår fra at deltage i forsøget på at vælte militæret, som er modstandsbevægelsens mål.
Uanset udfaldet af den politiske og væbnede kamp bliver det vanskeligt at holde sammen på Myanmar. Den seneste udvikling bidrager til en yderligere fragmentering af landet, hvor de stærkeste etniske, væbnede grupper de facto overtager kontrol over betydelige territorier i grænseområderne til Kina, Thailand, Indien og Bangladesh, mens militæret, indtil videre, fastholder en vis kontrol med de tre store byer i det centrale Bamarland.
Myanmars militær står næppe overfor et snarligt sammenbrud, men er rystet af den seneste udvikling og fremstår ikke usårligt. Udviklingen har tydeliggjort militærets afhængighed af Kina og samtidig gjort klart for parterne i konflikten, at Kina har tænkt sig aktivt at blande sig, hvis dets interesser trues. Tre år efter militærkuppet er Myanmars militær på vej tilbage til den afhængighed af Kina, som man forsøgte at frigøre sig fra med den delvise demokratiske åbning fra 2010 – 2020.
Der hersker ingen tvivl om, at Kina vil samarbejde med den part i konflikten, der bedst kan sikre landets interesser i forhold til adgang til det Indiske ocean. Derfor holder Kina flere døre åbne og er klar til at skifte kurs afhængig af, hvordan konflikten udvikler sig.
John Nielsen varindtil 31. januar senioranalytiker ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS), og tidligere ambassadør i Vietnam, Spanien og Myanmar.
