Af Hans Peter Dejgaard
artikel bragt i “Ingeniøren” den 19. maj
I 2010 handler Kina med Afrika for 600 milliarder kr. Kinesiske toppolitikere er i fuld gang med at skabe de nødvendige aftaler, som skal skaffe Kina råvarer og sætte liv i den afrikanske økonomi.
Jagten handler om olie og mineraler til Kinas økonomiske eventyr. Et synligt tegn på, hvor prioriteret opgaven er for Kina, var, da den kinesiske præsident, Hu Jintao, for nogle uger siden rejste til Saudi Arabien, Marokko, Kenya og Nigeria. I løbet af turen underskrev han 28 aftaler.
– Kina vil have “et strategisk partnerskab” med Afrika, sagde den kinesiske præsident under sit besøg i Nigeria.
Strategien består af 5 nøgleelementer med vægt på økonomisk, politisk, teknisk og kulturelt samarbejde.
Nigeria blev udvalgt til besøg, fordi landet er den største olieproducent i Afrika. Kinas præsident underskrev en milliardaftale med præsidenten i Nigeria, Olusegun Obasanjo, som giver det statslige kinesiske olieselskab adgang til 4 af det store lands førende oliefelter.
Som modydelse overtager Kina et meget dårligt drevet raffinaderi i Kaduna, ligesom Kina bygger et hydroelektrisk kraftværk, en jernbane og telefonsystemer i landdistrikter.
Det nigerianske dagblad, This Day, anslår den samlede værdi af de kinesiske investeringer i Nigeria til ca. 45 milliarder kr. Investeringerne omfatter også landbrug, transport og minesektoren med kobber, zink og bly. I perspektiv er det småpenge, at Kina samtidig giver 35 mio. kroner til at bekæmpe malaria.
Det vil Kina
Kinas motiv er, at der er brug for stadig større mængder olie for at bevare den massive økonomiske vækst i Kina, og landet har ikke selv nok oliereserver til at dække behovet.
Sidste år købte Kina 38 millioner ton afrikansk olie fra lande som Angola, Tchad, Libyen, Nigeria, Algeriet og Gabon og Angola, hvilket svarer til omkring 30 procent af den kinesiske olieimport.
Ifølge U.S. Energy Information Administration har Kina i de senere år stået for 40 procent af væksten i efterspørgslen efter olie. Efter USA er Kina det land i verden, der bruger mest olie.
Efterspørgslen er så stor, at Kina allerede er den største investor i Sudans olieindustri, som er overtaget fra amerikanske og canadiske firmaer. Sudan er et eksempel på den “samlede investerings- og udviklingspakke”, som Kina giver Afrika med penge, teknisk ekspertise samt indflydelse som fast medlem af FNs Sikkerhedsråd.
Oprindelig var Kinas interesse præget af at få de nye stater i Afrika til at stemme imod Taiwans medlemskab i FN. Det er dette, der i de senere år er afløst af økonomi og interesser for de afrikanske naturressourcer. Kina får voldsomt brug for energi, mineraler, træ og andre råstoffer.
I Zambia har Kina investeret ca. 1 milliard kr. i minesektoren, som består af kobber, kobolt, bly, zink, guld, sølv, kul og uran. Kina har overhalet USA som verdens største importør af kobber, og er af samme grund også aktiv i konfliktfyldte lande som Congo og Sierra Leone.
Betydning for Afrika
Set fra afrikansk side er de kinesiske investeringer på mange måder positive for afrikansk økonomi, som har gavn af de stigende priser på olie og mineraler.
Det er lykkedes Kina næsten at firedoble sin eksport til Afrika, så den beløber sig til over 200 milliarder kr. i den korte periode fra 2003 til 2005.
Kina er blevet Afrikas tredjestørste handelspartner efter USA og Frankrig. Det ventede niveau på 600 milliarder kr. i år 2010 er det dobbelte af USAs nuværende samhandel med kontinentet.
Mens Afrika eksporterer olie og mineraler, sender Kina billige industrivarer den anden vej i store mængder. Dette udkonkurrerer i mange tilfælde den afrikanske industri. F.eks. kommer 80 ud af 100 T-shirts fra Kina, hvilket har kostet tusindvis af job i den lokale tekstilindustri.
Ifølge en analyse fra den Washington-baserede tænketank, Africa Policy Studies, har Kinas øgede økonomiske engagement været en medvirkende faktor bag en stigende økonomisk vækst i Afrika de senere år.
Ny vækst i Afrika
I 2005 steg økonomien med 5,5 procent, hvilket er den største fremgang i årtier for Afrika. Udover Kinas efterspørgsel efter olie og mineraler har kinesiske investeringer og teknologi i bygning af infrastruktur en positiv betydning. De kinesiske projekter er som oftest af god kvalitet og ofte billigere.
Men analysen fra tænketanken peger også på, at støtten fra Kina kan mindske de afrikanske lederes interesse for det hårde arbejde med de nødvendige politiske og økonomiske reformer.
Noget som ellers er nødvendigt, for at Afrika kan komme ud af den barske situation med, at 314 millioner afrikanere lever for mindre end 7 kroner om dagen. Endnu værre er det med hiv/aids, som Verdensbanken har beregnet til at koste et tab på en procent af den økonomiske vækst.
Perspektiverne for Afrika er dermed meget afgørende.
– Vi må omtale Afrika på en anden måde end ved alene at omtale problemerne, som har været bagsiden af den store medieopmærksomhed i 2005. Vi må i langt højere grad fremhæve de potentialer og styrker, som Afrika også har. Mozambique har i det seneste tiår haft en økonomisk vækst på otte pct. og Mali har været rigtig god til selv at løse sine konflikter, sagde FNs vicegeneralsekretær, Mark Mallock Brown, i maj på en konference i København.
Ikke opdaget i Europa
Kina er gået i offensiven i Afrika – næsten uden at det er blevet bemærket i Europa. På trods af at det kan få vidtgående betydning, fordi det både vil forskyde handelsmønstre og de afrikanske lederes interesser og loyalitet.
Til gengæld ser Kina bort fra menneskerettigheder og demokrati i sit engagement i Afrika. Et eksempel er Kinas tætte relationer til præsident Mugabes styre i Zimbabwe, hvor Danmark på linje med de fleste andre lande afbrød sin bistand for få år siden.
Her investerer kineserne i vejbyggeri, landbrug og miner, ligesom de har forsynet Mugabe med 12 militære jetfly. Som Kinas viceudenrigsminister, Zhou Wenzhong, udtrykker det: – Business is business. Vi prøver at skelne mellem forretning og politik. Vesten har forsøgt at påtvinge disse lande en markedsøkonomi og demokrati, selv om de ikke er klar til det.
Afrika udgør kun 0,8 pct. af Danmarks samlede varehandel. Denne andel har været støt faldende siden 1980, hvor den udgjorde 1,6 pct.
De danske relationer til Afrika er som mange andre europæiske lande primært bygget op omkring u-landsbistand, som støtter udvikling af landbrug og i stigende grad at udvikle demokratiske institutioner som parlamenter, retssystemet, ombudsmand, en fri presse og foreningslivet.
Kinas hastige indmarch vurderes på godt og ondt at få stor betydning for Afrika de kommende år. Især fordi den foregår mere pågående end Europas håndsrækning i form af gældslettelse og den vedtagne fordobling af bistanden til Afrika i løbet af de næste 5 år.
De største tabere ventes at blive de afrikanske lande, som ikke har nogen råstoffer at sælge til kineserne.
Baggrund:
Det laver Kina i Afrika
Kina har gennem de senere år investeret voldsomt i infrastruktur og naturressourcer på kontinentet. Her er en kort gennemgang af nogle af de mest centrale investeringer.
ANGOLA fik i 2004 et lån på 2 milliarder US dollar fra Kina, som blev givet til gengæld for en kontrakt om at levere 10.000 tønder olie om dagen. Dette lån går til omfattende investeringer i infrastruktur, hvor de 70 pct. er bundet til kinesiske firmaer og de resterende 30 pct. til lokale underleverandører.
SYDAFRIKA er den store afrikanske handelspartner med ca. 40 milliarder kr. i 2004. En samhandel som vokser ca. 50 pct. om året. Sydafrika sælger bl.a. jernmalm, platin, diamanter, kobber, krom og træ til kineserne.
Modsat de andre afrikanske lande har Sydafrika så stærke firmaer, at man er i stand til at investere i Kina (Anglo-American, SAB-Miller, Khumba og Naspers). Der er også en række joint venture projekter mellem kinesiske og sydafrikanske selskaber, som bl.a. Ferro-chrome joint venture-projektet samt et “coal-to-fuel conversion” programme mellem kinesiske Shenhua Group og Sasol.
ZAMBIA har modtaget en investering på over 1 milliard kr. til især kobber- og koboltminer. Kina har overhalet USA som verdens største forbruger af kobber og importerer ca. 1,5 mio. ton kobber fra Zambia.
Bag investeringerne står bl.a. det statsejede China Nonferrous Materials Industry Engineering and Construction Group, som har købt aktier i Zambia Consolidated Copper Mines. Dette er et statsejet selskab, som Zambias regering er ved at privatisere for både at få tilført teknologi og den nødven-dige kapital.
SUDAN tegner sig for 7 pct. af Kinas import af olie. Kina har investeret i størrelsessordenen 50 milliarder kr. i olieudvinding og der arbejder ca. 10.000 kinesere i Sudan. Investeringerne er især sket gennem Kinas største statslige olieselskab, China National Petroleum Corporation (CNPC), som ejer 40 procent af Greater Nile Petroleum Operating Company, der pumper 300.000 tønder olie op om dagen i Afrikas geografisk største land.
Et andet selskab er Petrodar, som er et konsortium af CNPC sammen med Malaysias Petronas. I april blev en ny olieledning indviet, som gør at Sudans olieproduktion kan stige til 500.000 tønder olie op om dagen.
GABON har fået betydelige investeringer fra China National Petrochemical Corporation (Sinopec) til at udforske oliereserver såvel onshore og offshore.
Hans Peter Dejgaard er konsulent og fagmedarbejder for nyhedsmagasinet “Ingeniøren”, hvor denne artikel blev bragt den 19. maj 2006. Artiklen er stillet til rådighed for u-landsnyt.dk af forfatteren.
