Der var mange, der løftede øjenbrynene, da Kinas statsoverhoved, Xi Jinping, kom med en ny udmelding om klimaet ved FN’s generalforsamling i sidste uge.
Det sker i et år, hvor verdens nationer skal opdatere deres klimabidrag til Paris-aftalen, så de kommer bedre i overensstemmelse med målet om at holde temperaturstigningen et godt stykke under 2 grader.
”Covid-19 minder os om, at menneskeheden bør lancere en grøn revolution og bevæge sig hurtigere for at skabe en grøn måde at udvikle sig og leve på, bevare miljøet og gøre Moder Jord til et bedre sted for alle. Kina vil opjustere dets INDC (bidrag til Paris-aftalen, red.) ved at indføre stærkere tiltag og metoder. Vi stræber efter at lade CO2-udledninger toppe før 2030 og opnå CO2-neutralitet før 2060,” lød ordene fra det kinesiske statsoverhoved.
Det er store ord fra verdens største udleder af drivhusgasser, særligt når man tænker på, at konkurrenten og verdens næststørste udleder, USA, måske er på vej helt ud af den globale klimaaftale.
Kan reducere temperaturstigning med 0,2-0,3 grader
Kinesernes udmelding om kulstofneutralitet bliver generelt betragtet som et meget stort bidrag i kampen for at reducere den globale opvarmning,
”Dette er den vigtigste udmelding i global klimapolitik i mindst fem år,” siger Niklas Höhne i en pressemeddelelse fra analyseinstituttet Climate Action Tracker (CAT).
CAT vurderer, at en realisering af ordene vil reducere den globale temperaturstigning med 0,2 til 0,3 grader, hvilket er ensbetydende med det største fald i fremtidsvurderingerne siden 2015. Det vil betyde, at gennemsnitstemperaturen i verden vil stige med 2,4 til 2,5 grader i 2100, mens landenes nuværende klimaløfter ifølge CAT’s beregninger vil føre til en verden, der er 2,7 grader varmere ved slutningen af århundredet.
En lang række forskere vurderer ovenikøbet, at det ikke blot er varm luft, der kommer fra den asiatiske gigant.
”Stort set alle klima- og energimål i de seneste år er blevet realiseret eller overgået, så det, som præsident Xi Jinping præsenterer i sådan et offentligt forum, er ikke bare symbolsk,” forklarer Joanna Lewis, assisterende professor og direktør for Videnskab, Teknologi og International Politik ved Georgetown University.
Det skriver netmediet The Third Pole, som har talt med flere forskere, der har samme vurdering.
Djævelen i detaljerne
Den kinesiske statsleders udmelding kom blot få dage efter et virtuelt topmøde mellem Kina og EU-repræsentanter. Her pressede de europæiske ledere på for at få Kina til at hæve klimamålene og forpligte sig på at blive klimaneutral i 2060.
Så langt ville Beijing imidlertid ikke gå, da det kinesiske løfte handler om CO2-neutralitet. Det betyder, at man ikke nødvendigvis får et opgør med andre drivhusgasser som eksempelvis metan.
Derfor er den nye udmelding kun et skridt på vejen til klimaneutralitet, som EU har forpligtet sig på i 2050.
”Det tager meget længere tid at nå klimaneutralitet end CO2-neutralitet, typisk omkring 10-20 år,” fortæller Oliver Geden, klimaforsker ved German Institute for International and Security Affairs, til Climate Home.
EU havde også udtrykt håb om, at Kina vil love at toppe med udledningerne i 2025, men det blev blot til en skærpelse fra et løfte om, at klimaskadelige udslip skal nå toppen “omkring” 2030 til nu, at det skal ske før dette årstal.
Der er desuden en bekymring for, hvorvidt det store asiatiske rige får taget et opgør med kul. Der bliver fyret godt op med det fossile brændstof i det folkerige lande, og der er flere kulkraftværker under opførelse i landet. Også den store nye “silkevej”, Belt & Road, vækker bekymring. Det store internationale projekt er med til at finansiere mange kulkraftværker i andre lande, skriver Climate Home.
Anstrengte forhold
Xi Jinpings tale med de nye klimaløfter kom blot minutter efter den amerikanske præsident, Donald Trump, i samme forum stærkt havde kritiseret Kinas klima- og miljømæssige fodaftryk. Beijings forhold til både USA og EU er blevet forværret på det seneste på grund af en lang række emner fra situationen med menneskerettigheder i landet til handelsforhold.
EU’s reaktion på klimaløfterne var dog heller ikke udtryk for en ubetinget begejstring.
”Jeg byder Kinas ambition om at reducere udledninger og opnå CO2-neutralitet i 2060 velkommen. Det er et vigtigt skridt i vores globale kamp mod klimaforandringer under Paris-aftalen. Vi vil arbejde med Kina om dette mål. Men meget arbejde venter stadig,” skrev forperson for EU-kommissionen, Ursula von der Leyen, på twitter.
Ifølge en unavngiven embedsmand, som Euractiv har talt med, lagde EU pres på Kina ved at true med en told på kulstof rettet mod kinesiske virksomheder.
Det ser imidlertid nu ud til, at to væsentlige spillere kan byde ind med nye klimaløfter til FN i år. Med USA er alt i spil. Hvis Donald Trump vinder præsidentvalget i november, forlader stormagten Paris-aftalen dagen efter. Bliver demokraternes kandidat, Joe Biden, derimod præsident, vil han forblive i klimapagten. Og muligvis styrke amerikanernes globale klimaløfter.
