Dansk Missionsråds Udviklingsafdelings 31 medlemmer er organisationer med tætte bånd til kirken og kristendommen.
Dette afspejler sig naturligt i udviklingssamarbejdet, hvor mange af syd-partnerne er kirker og kirkelige organisationer.
Det er en grundlæggende kristen tanke, at alle mennesker er skabt af Gud og har værdi.
Det er centralt for arbejdet med menneskerettigheder, fordi det betyder, at vi som mennesker har pligt til at arbejde for retfærdighed for alle.
Nogle syd-partnere, især i Østafrika, er dog meget skeptiske over for dele af den rettighedsbaserede dagsorden, som de blandt andet anser for at være drevet frem af Vesten.
Lederen af Lutheran World Federation i Uganda, Jesse Kamstra, fortæller:
“The Global North has its own cultures which have undergone decades of secularization to arrive at its current rights agenda. If the same agenda is being pushed here in East Africa which is a completely different culture we risk forcing a top down approach to realizing rights that does not include the participation of local communities. These communities may have different priorities for their human rights struggles.”
En ny rapport fra Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling (DMRU), Learning Review on the Rights perspectives in DMCDD, viser dog, at mange syd-partnere har en overordnet positiv holdning til den rettighedsbaserede tilgang, og formår at skelne mellem den praktiske rettighedstilgang og den mere værdiladede menneskerettighedsdagsorden.
Kirkerne er blandt de fattigste
Den helt store styrke i udviklingsarbejdet, hvor kirker er drivende aktører, er generelt, at kirkerne er til stede i selv de fattigste og mest marginaliserede samfund.
Det betyder, at mange af DMRU’s medlemmers syd-partnere er dybt forankrede i deres lokalsamfund og har en omfattende viden om og forståelse for den lokale kontekst.
Rapporten viser, at det også spiller en positiv rolle i forhold til den rettighedsbaserede tilgang.
Kirkerne kan nemlig bruge denne viden og forståelse i deres arbejde.
En af rapportens vigtigste pointer er, at kirker og kirkelige organisationer lige såvel som mange andre aktører – både i Danmark og i Syd – dog ikke taler om menneskerettigheder på den samme måde som det professionaliserede udviklingssystem.
Som en projektleder i Bangladesh siger:
“As Christians, we may use different words, but the meaning is the same. We serve all people. We include excluded and marginalized people”.
Det er både en ulempe og en fordel.
Ulempen er, at mange kan opfatte det som om, at kirkerne ikke benytter sig af den rettighedsbaserede tilgang, fordi arbejdet ikke klart formuleres med det sprog og de buzzword, man finder i menneskerettighedstilgangen.
Fordelen er, at kirkerne i deres kontekst formår at tale et kirkeligt og diakonalt sprog, som lokalsamfundet let kan forholde sig til, og udfører konkret rettighedsarbejde, der ikke skader eller møder modstand i den lokale kontekst.
Desuden oplever DMRU, at vores medlemmer og deres syd-partnere i deres værdibaserede partnerskaber taler samme sprog.
Formidling og redskaber
DMRU arbejder nu videre med rapportens konklusioner og anbefalinger.
Blandt andet vil rapporten blive formidlet videre med fokus på det kristne diakonale sprog, som medlemsorganisationer og syd-partnere allerede er bekendte med.
Der arbejdes også med at udvikle redskaber, så det bliver nemmere for organisationerne at inddrage mere af den rettighedsbaserede tilgang i de projekter, der får økonomisk støtte fra DMRU.
Læs mere om rapporten hos DMRU
